Disse tre sager kan afgøre valget i Lolland Kommune

Få overblikket over de vigtigste, politiske sager i Lolland Kommune lige her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunalvalget er i fuld gang, og inden længe skal du være med til at beslutte, hvem der bliver valgt ind i byrådet i Lolland Kommune.

TV ØST har samlet tre sager, der diskuteres højlydt og splitter politikerne.

Sagerne kan måske være med til at afgøre, hvor du skal sætte dit kryds på valgdagen den 21. november.

DISSE TRE SAGER KAN AFGØRE VALGET:

  • Et markant flertal i byrådet valgte i juni at opsige samarbejdet mellem Lolland Kommune og Pleje Plus efter flere sager om faglige svigt af plejekrævende borgere. Fyringen af det private plejefirma og den efterfølgende usikkerhed om pleje til kommunens borgere ventes at få debatten om privatisering på blandt andet ældreområdet til at blusse op. 
     
  • Tallene taler sit klare sprog. Lolland Kommune er en af de kommuner i Danmark med flest mennesker på offentlig forsørgelse, og kommunen mener ikke, at den alene skal betale for tilflyttere på kontanthjælp eller sygedagpenge. Nu præger problematikken igen de politiske debatter, fordi udgifterne har store konsekvenser for kommunens økonomi.
     
  • Der er ingen tvivl om, at Lolland Kommune vil forsøge at udnytte milliardbyggeriet af Femern Bælt-forbindelsen mellem Lolland og den tyske ø Femern til at skabe så mange lokale arbejdspladser som muligt. Det store spørgsmål er, hvordan området sikrer sig de mange potentielle arbejdspladser, når den tyske godkendelse af byggeprojektet ventes at ligge klar næste sommer.

Nyhedsoverblik