Direktør for RenoNorden: "Vi går ikke konkurs"

Selskabet står for indsamlingen af skrald i seks kommuner i vores område - nemlig i Ringsted, Holbæk, Slagelse, Kalundborg, Odsherred og Stevns Kommuner. Foto: TV ØST

RenoNorden måtte nedjustere forventningerne til årets regnskab, og ifølge en økonom er de tæt på konkurs. Men det er ikke tilfældet, lyder det.

- Vi går ikke konkurs. 

Sådan lyder det fra Jan Kreiberg Larsen, direktør for RenoNorden i Danmark. 

For selv om selskabet nedjusterer forventningerne til årets regnskab og aktien er faldet fra en kurs på over 200 norske kroner i 2015 til under fire norske kroner onsdag, så rimer det ifølge direktøren ikke med konkurs. 

Selskabet har heller ikke kunnet overholde sine lånekrav ved udgangen af juni - men det er stadig ikke lig med konkurs, forsikrer Jan Kreiberg Larsen. 

- Det er også rigtigt. Men det betyder ikke, at vi går konkurs. Det betyder, at vi skal genforhandle vores aftaler med banken, men det har vi gjort før, siger Jan Kreiberg Larsen til TV ØST. 

Fraværende direktion?

Læs også Stort skraldeselskab truet af konkurs: Affaldsindsamling i seks kommuner kan være truet

Ifølge Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, er det ikke sandsynligt med en ny redning for skraldeselskabet, efter at det så sent som i januar i år hentede ny kapital.

Til Ritzau siger økonomen, 'at direktionen har været fraværende, og at bestyrelsen ikke udført sine opgaver'.

- Det har jeg ingen kommentar til, men jeg kan fortælle, at vi har - som også fremgår af regnskabet - knap en halv milliard norske kroner på bankkontoen ultimo marts. Og vi har en positiv egenkapital, siger Jan Kreiberg Larsen. 

- Kunder og medarbejdere kan være helt rolige de næste mange år. Vi er helt overbeviste om, at vi bliver på markedet, sige Jan Kreiberg Larsen. 

Selskabet står for indsamlingen af skrald i seks kommuner i vores område - nemlig i Ringsted, Holbæk, Slagelse, Kalundborg, Odsherred og Stevns Kommuner. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App