Direktør er begejstret for sjællænderes trang til hjemmelavet mad

06:47

Frikadeller, koteletter, medisterpølse og smørrebrød. Det er vi tilsyneladende vilde med her i landsdelen.

Sjællænderne er danmarksmestre i hjemmelavet mad. Det får ros af direktøren bag en ny undersøgelse om madkultur.

Når der skal aftensmad på bordet på Sjælland og øerne, så er det oftest et hjemmelavet måltid, der bliver serveret.

En ny befolkningsundersøgelse lavet af Madkulturen under Miljø- og Fødevareministeriet viser nemlig, at 54 procent af aftensmåltiderne i Region Sjælland er hjemmelavede. Det er samtidig dét sted i landet, hvor borgerne oftest tager gryder og krydderier frem og kokkerer selv.

Én af de familier, der tit laver maden selv, er Familien Camitz fra Glumsø, som TV ØST har besøgt.

- Jeg tror ens hjerne synes, det er bedre, når man selv har lavet det, siger Emma Camitz på 11 år.

01:00

Foto: Bue Bukh - TV ØST

Luk video

Udliciterer sundheden

Og familiens tilbøjeligheder til hjemmelavet mad begejstrer Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen.

- Jeg er meget begejstret for at se en familie, som stadig holder fast i det at lave et måltid mad fra bunden. En familie, der ser en værdi i det, der laver mad sammen, og som vi også hørte datteren sige, også forstår den værdifulde dannelse, der ligger i det, siger hun.

Vi begynder at miste vores færdigheder og evne til at lave et godt måltid mad fra bunden, og dermed udliciterer vi vores sundhed

Judith Kyst, direktør, Madkulturen

På landsplan bliver der flere og flere aftensmåltider, hvor de hjemmelavede retter er byttet ud med færdigretter eller takeaway. Det er især i hovedstaden og i de større byer.

- Det er en tendens, vi kan se, er meget stigende. Og så sker der det, at vi stopper med at forholde os til vores råvarer, vi begynder at miste vores færdigheder og evne til at lave et godt måltid mad fra bunden, og dermed udliciterer vi vores sundhed, siger Judith Kyst.

Bruges til at finde løsninger

Derfor er det vigtigt at bruge Madkulturens nye undersøgelse til at tænke i løsninger, lyder det fra direktøren.

- Vi kan bruge undersøgelsen til at se, hvor det her skred sker, hvis man ligesom os tror på, at det er rigtig vigtigt at holde fast i at styrke madkulturen og lave mad fra bunden, siger hun.

- Når nu vi har så travlt i hverdagen, og vi gerne vil lave mad på mindre og mindre tid, hvordan kan vi så understøtte vores mulighed for at lave mad fremfor at erstatte det med takeaway. Det er det, vi skal bruge undersøgelsen til.

Du kan læse mere om undersøgelsen fra Madkulturen her.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App