DF'er vil have fodlænke på beboerne på nyt udrejsecenter

Det nye udrejsecenter på øen Lindholm ventes klar i 2021, men de nye kriminelle beboere skaber debat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kom bag på lederen af Dansk Folkepartis byrådsgruppe i Vordingborg Kommune, Heino Hahn, at regeringen og DF i fredags blev enige om at gøre øen Lindholm til udrejsecenter for udvisningsdømte kriminelle udlændinge.

Det skete i forbindelse med finanslovsaftalen for 2019, hvor parterne blandt andet blev enige om et såkaldt paradigmeskift i udlændingepolitikken med større fokus på hjemsendelser frem for integration.

Heino Hahn kalder det for en dårlig idé. Men når det skal være, så mener han, at alle de nye beboere på udrejsecentret i Stege Bugt skal have fodlænke på.

quote Der skal være en gps i lænken, så vi kan følge dem, hvor de er

Heino Hahn (DF), lederen af Dansk Folkepartis byrådsgruppe i Vordingborg Kommune

- Det sker for at skabe tryghed. Der skal være en gps i lænken, så vi kan følge dem, hvor de er. Tager de den af, bliver det registreret med det samme, og så ved politiet, hvor de har taget den af, siger Heino Hahn til mediet Sjællandske.

Risikerer at blive udsat for dødsstraf eller tortur

Foruden udvisningsdømte kriminelle udlændinge skal også personer på tålt ophold huses på øen.

Personer på tålt ophold er udlændinge, der er udelukket fra asyl, men som ikke kan udsendes, da de ved en tilbagevenden til deres hjemland risikerer at blive udsat for dødsstraf eller tortur.

Lindholm
Læs også
Driftsudgifter på Lindholm vil være 1,8 millioner per udlænding
Lindholm
Læs også
Driftsudgifter på Lindholm vil være 1,8 millioner per udlænding

- Det er fint nok, at de har taget den beslutning på Christiansborg, men så må vi også stille nogle krav hernede, siger Heino Hahn til Sjællandske.

Udrejsecentret ventes klar i 2021

I øjeblikket bor afviste asylansøgere, udlændinge på tålt ophold og udvisningsdømte kriminelle sammen på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast.

quote Lindholm er noget nær optimal i forhold til placering af den her gruppe

Inger Støjberg (V), integrationsminister

Udrejsecentret på Lindholm ventes klar i 2021.

Lindholm har skabt intern debat i Venstre på Christiansborg. Marcus Knuth, partiets tidligere udlændinge- og integrationsordfører, har kritiseret, at øen i hans valgkreds skal huse udvisningsdømte kriminelle udlændinge.

Mikael Smed
Læs også
Nyt udrejsecenter på Lindholm:
Vordingborgs borgmester vil gå til Christiansborg med kritik
Mikael Smed
Læs også
Nyt udrejsecenter på Lindholm:
Vordingborgs borgmester vil gå til Christiansborg med kritik

Men der vil ikke blive overvejet andre øer end Lindholm til et nyt udrejsecenter. Det slog udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fast tirsdag.

- Jeg har set kritikken, men jeg holder fast i, at Lindholm er noget nær optimal i forhold til placering af den her gruppe, sagde hun.


Nyhedsoverblik