DF efter mishandling af hund: Straffen er fordoblet på et år

Straffen for at mishandle et dyr er fordoblet i 2016, selvom mange nok ikke er klar over det. Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kvindelig hundelufter fandt tirsdag morgen en lemlæstet hund i en rygsæk i Korsør. Hunden var død, men stadigvæk varm.

Det fik kvinden, Joan Olsen, til at tage et billede af hunden og lægge det op på Facebook sammen med en billedtekst, hvilket har vakt stor foragt i kommentarfeltet. Ifølge Joan Olsen har hun gjort det for at skabe opmærksomhed omkring problemet og råbe politikerne op - hun vil have højere straffe til dyremishandlere.

quote Vi har gjort et stort stykke arbejde for at få fordoblet straffen for vandrøgt og mishandling

Karina Due (DF)

Men dyrevelfærdsordfører, Karina Due, fra Dansk Folkeparti mener, at der er blevet kæmpet meget for netop dette område. Et flertal i Folketinget vedtog nemlig den 1. juli, at strafferammen for bøde- og fængselsstraffe i de grovere dyreværnssager skulle hæves.

- Vi har gjort et stort stykke arbejde for at få fordoblet straffen for vandrøgt og mishandling, og vi har fået det gjort markant nemmere at frakende folk retten til at have med dyr at gøre. Når vi lovgiver på den måde, så er det for at sende et signal om at dyrevelfærd og dyremishandling skal tages meget alvorligt, siger Karina Due til TV ØST.

Nogle er måske ikke klar over det

Lovændringerne har betydet, at strafferammen for mishandling af dyr er blevet fordoblet, således at straffen er gået fra at være et års fængsel til to års fængsel. Derudover blev bødestørrelserne også markant større.

quote Det kan godt være, at der stadigvæk er nogle, der ikke er klar over, at vi har fået fordoblet straffen for dyremishandling

Karina Due (DF)

Eksempelvis gav det tidligere en bøde på 5.000 kroner første gang en privatperson udførte en 'grovere uforsvarlig behandling af dyr'. Den bøde er i dag hævet til 10.000 kroner.

- Det kan godt være, at der stadigvæk er nogle, der ikke er klar over, at vi har fået fordoblet straffen for dyremishandling, og nu har vi i dette års finanslov fået sat flere ressourcer af til politiet for at styrke dyrevelfærdsområdet. Vi kæmper for et dyreværnspoliti i hver politikreds, så sagerne altid bliver taget op, siger Karina Due.

Karina Due understreger, at strammerammen kunne være endnu hårdere, men hun mener, at dette er et skridt i den rigtige retning. 

Lemlæstet hund
Læs også
Hundelufter fandt død og mishandlet hund i rygsæk
Lemlæstet hund
Læs også
Hundelufter fandt død og mishandlet hund i rygsæk

 


Nyhedsoverblik