Det er sjældent, at Kirsebærplantagen i Vordingborg har ledige lejligheder. Men i øjeblikket står der fem lejligheder tomme.
- Sådan har det ikke været tidligere, og jeg frygter, at der kommer flere med den nye kontanthjælpsreform, fordi folk ikke har råd til deres lejemål, siger afdelingsformand i Kirsebærplantagen, Poul Rasmussen, til TV ØST.
I Kirsebærplantagen, der er et almennyttigt boligselskab, er flere af lejerne på kontanthjælp. Foreningen gruer derfor for, at kontanthjælpsmodtagerne nu må opsige deres lejemål, fordi det nye kontanthjælpsloft fjerner stort set hele deres boligsikring.
Det er forfærdeligt, at man ikke kan betale for fire vægge. Det værste er, at man skal byde sine børn det. Det er ikke sjovt. Man vil jo gerne kunne klare sig selv
- Vi frygter, det sker. For hvis du nu står til at miste et par 1.000 kroner om måneden, hvor sparer du så henne? Det kunne eventuelt være huslejen, siger Poul Rasmussen.
Kan ikke blive boende
Boligforeningens frygt er reel.
To lejere har allerede opsagt lejemålet, og Charlotte Lausen kan snart blive én af dem. Hun er nemlig én af de beboere, der bliver ramt af det nye kontanthjælpsloft og mister omkring 1.000 kroner om måneden pr. 1. oktober.
- Så bliver jeg nødt til at have en billigere lejlighed. Måske mindre endda. Det er dyrt herude, fortæller hun.
Charlotte Lausen bor i en treværelses lejlighed med sine to teenagebørn. Hun betaler 7.000 kroner om måneden i husleje, og med det nye kontanthjælpsloft bliver det stort set umuligt for hende fortsat at kunne betale lejen.
- Jeg har ikke nogen hjælp liggende nogen steder. Så efter en to-tre måneder, så er jeg røget ud, det er jeg sikker på.
Som ringe i vandet
Charlotte Lausen er ikke den eneste i foreningen, der kan være på vej væk.
Det bliver selvforstærkende. Jo flere ledige lejemål, jo mere stiger huslejen, og så kommer der endnu flere ledige lejemål. Så det er en ond spiral
- Jeg tror nemt, at 10-15 procent af lejemålene kan blive ledige herude. Og det vil sige cirka15-20 lejemål, fortæller afdelingsformand Poul Rasmussen.
Og det er et problem. For i udkantsområderne hænger nye lejere ikke på træerne, og udgifterne skal stadig betales, også selvom der er færre lejere.
En selvforstærkende effekt
- Det bliver selvforstærkende. Jo flere ledige lejemål, jo mere stiger huslejen, og så kommer der endnu flere ledige lejemål. Så det er en ond spiral, siger Poul Rasmussen.
Mange flere beboere kan altså indirekte blive ramt, fordi huslejen formentlig kommer til at stige.
Hvis der kommer en højere husleje på en 300-500 kroner, så kunne vi ikke bo her
- Ja, det er jo ikke rart. Der er jo ingen, der ønsker en højere husleje, og den er jo dyr nok i forvejen herude, siger en beboer, Sussanne Svensson.
For flere beboere, der ellers ikke er ramt af kontanthjælpsloftet, vil en eventuel huslejestigning også give problemer.
- Hvis der kommer en højere husleje på en 300-500 kroner, så kunne vi ikke bo her, siger Bettina Hellemann, beboer i Kirsebærplantagen.
En usikker fremtid
Charlotte Lausen lider af gigt og slås med voldsomme smerter i hverdagen. For hende er udsigten til ikke at kunne betale sin husleje helt uoverkommelig.
- Det er forfærdeligt, at man ikke kan betale for fire vægge. Det værste er, at man skal byde sine børn det. Det er ikke sjovt. Man vil jo gerne kunne klare sig selv, siger Charlotte Lausen.
Og for selve boligforeningen ser fremtiden heller ikke lys ud.
- Vi vil jo gøre alt og selvfølgelig gøre det attraktivt at bo herude. Men det bliver mere reglen end undtagelsen, at der er ledige lejemål herude, siger Poul Rasmussen.
