Stem på din favorit: Det mest Fantastiske Fællesskab findes i aften

I aften afgøres det, hvem der er regionens Fantastiske Fællesskab

Ved et stort tv-show på Elværket i Holbæk kåres regionens Fantastiske Fællesskab i aften. Ud af 170 tilmeldte fællesskaber er ti tilbage i finalen.

Der er lagt op til en meget spændende afgørelse, når TV ØST sender direkte fra Elværket i Holbæk i aften.

Ti foreninger og fællesskaber er tilbage i finalen, som seerne kan stemme på via sms, i konkurrencen om at blive kåret som regionens mest fantastiske fællesskab. Afstemningen slutter først under selve finaleshowet, så intet er afgjort på forhånd.

- De er meget spændte og glæder sig enormt til i aften, fortæller Tina Jakobsen, der er regissør på TV ØST, og har talt med alle de nominerede.

Oprindeligt tilmeldte 170 foreninger og fællesskaber sig konkurrencen Fantastiske Fællesskaber, som TV ØST laver sammen med de øvrige TV 2 Regioner, Tuborgfondet og Lokale- og Anlægsfonden. Præmien er 50.000 kr. og en billet videre til den landskækkende konkurrence, der afgøres den 3. november.

Sådan stemmer du

Gå ind på tveast.dk/ff og se, hvordan du kan stemme på din favorit.
Du kan også se en lille film om hver af de ti nominerede fællesskaber.

TV-showet sendes på TV ØST fredag d. 28. september fra kl. 19.50-21.00.​​​​​

En jury læste alle 170 ansøgninger igennem og udvalgte de ti nominerede, som seerne nu kan stemme på. SMS-afstemningen fortsætter frem til kl. cirka 20.45 fredag aften, hvorefter vinderen kåres.

Værter på tv-showet på TV ØST i aften er Tine Rock og Sille Roulund, der blandt andre skal tale med repræsentanter fra de ti nominerede fællesskaber, medlemmer af juryen og frivillige fra Holbæk kommune.

Landet over markeres Frivillig Fredag, som er Danmarks nationale frivillighedsdag. Således også på Elværket i Holbæk, hvor Holbæk kommune holder workshop-dag med efterfølgende fest for omkring 100 frivillige fra foreningslivet i kommunen. Og dagen slutter således med tv-showet fra TV ØST.

Du kan stemme på din favorit allerede nu og frem til vinderen er fundet i tv-showet i aften. Du kan se hvordan på tveast.dk/ff.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App