Det lovede de: Har Stevns' borgmester besøgt 20 virksomheder?

Borgmesteren på Stevns lovede under forrige valgkamp, at han ville besøge 20 virksomheder inden for et halvt, hvis han blev valgt. Det nåede han ikke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi har på TV ØST sat os for at undersøge, om borgmestrene her i regionen har holdt det, de lovede, da for nu fire år siden kæmpede sig til borgmesterkæderne.

I Stevns Kommune hedder borgmesteren Mogens Haugaard Nielsen (Nyt Stevns). Under valgkampen i 2013 sagde han sådan her i en valgdebat på TV ØST:

- Hvis jeg bliver valgt som borgmester, så vil jeg det første halve år lægge 20 virksomhedsbesøg ind.

Derfor har vi nu bedt om aktindsigt Mogens Haugaards kalender.

Af borgmesterens kalender fremgår det, at han det første halve år har besøgt to virksomheder. 

Altså et godt stykke fra de 20 virksomheder, som han under valgkampen i 2013 lovede at besøge. 

Mogens_Haugaard_Stevns.jpg
Læs også
Opgør i borgmesterparti på Stevns: Vil have ny borgmester
Mogens_Haugaard_Stevns.jpg
Læs også
Opgør i borgmesterparti på Stevns: Vil have ny borgmester

Skuffet virksomhedsejer

Byggevirksomheden Flemming Schrøder i Store Heddinge er med sine 28 ansatte en af de private virksomheder i Stevns Kommune med flest ansatte.

Vi har sat Jimmy Schrøder, der er dirkektør i virksomheden, i stævne.

Da vi viser Jimmy Schrøder valgdebatten fra 2013, er han positiv over for Mogens Haugaard Nielsens løfte om at besøge 20 virksomheder det første halve år efter valget.

- Idéen om, at man som borgmester i kommunen vil besøge virksomhederne, synes jeg godt om. Det betyder jo, at vi som virksomheder oplever, at afstanden til ham, der bestemmer, er kortere, siger Jimmy Schrøder.

Hans egen virksomhed var dog ikke en af dem, der fik besøg.

- Nej, det gjorde vi ikke, og det er ærgerligt, at han ikke kom forbi, siger Jimmy Schrøder. 

Læs også
Skuffet borgmester beskylder sine kollegaer for at være illoyale
Læs også
Skuffet borgmester beskylder sine kollegaer for at være illoyale

Borgmester Mogens Haugaard: Jeg fik travlt

Mogens Haugaard Nielsen (Nyt Stevns) indrømmer, at han ikke har levet op til det, han lovede under valgkampen i 2013.

- Jeg erkender blankt, at jeg ikke nåede de 20 virksomhedsbesøg, men jeg havde undervurderet, hvor fyldt min kalender ville være, efter jeg blev valgt, siger Mogens Haugaard Nielsen.

Stolen i byrådssalen var ellers ikke helt fremmed for Mogens Haugaard Nielsen, der forinden havde været viceborgmester i fire år. 

- Jeg må bare sige, at det at træde op på borgmesterposten betyder, at der kommer en lang række opgaver, som man er nødt til at prioritere. Jeg har prioriteret dem sådan, som jeg synes, det var rigtigt, siger borgmesteren. 

fra_cng3_170517_133527.jpg
Læs også
Bredt flertal præsenterer nyt budgetforlig udenom borgmester
fra_cng3_170517_133527.jpg
Læs også
Bredt flertal præsenterer nyt budgetforlig udenom borgmester

Stevns kommune skraber bunden

Dansk Industri har lavet en undersøgelse af erhvervsklimaet i 96 af landets kommuner. De har blandt andet spurgt virksomhederne, hvordan de vurderer dialogen med kommunen.

I 2013 fik Stevns Kommune en placering som nummer 78, når det gjaldt kommunens dialog med virksomhederne.

I den tid, Mogens Haugaard Nielsen har siddet i borgmesterstolen, er det dog gået tilbage for kommunen. I 2017 er Stevns Kommune placeret som den tredjedårligste af de 96 kommuner.

Da TV ØST viser Mogens Haugaard Nielsen tallene fra Dansk Industris undersøgelse, erkender han, at det ikke ser for godt ud.

- Jamen, det siger mig jo, at borgmesteren nok skal besøge nogle flere virksomheder.

mogens_haugaard_stevns.jpg
Læs også
Stevns-borgmester skaber nyt parti: Vil selv være borgmester
mogens_haugaard_stevns.jpg
Læs også
Stevns-borgmester skaber nyt parti: Vil selv være borgmester

Borgmesteren klar med nyt valgløfte

Det brudte valgløfte fra 2013 får dog ikke Mogens Haugaard Nielsen til at ryste på hånden.

Han går efter at genvinde borgmesterposten, og samtidig er han klar til at komme med et nyt valgløfte.

- Hvis jeg får en ny valgperiode, vil jeg besøge 10 virksomheder det første halve år, siger han.


Nyhedsoverblik