Det landskendte overskæg takker af

20:48

Flemming Krøll er nærmest indbegrebet af Nykøbing Falster Revyen. Men i år er det sidste gang han står på scenen. Efter 28 år som revydirektør og skuespiller takker han af. Udtryk møder ham og resten af revyholdet under prøverne på Flemming Krølls sidste revy. Video: TV ØST

Flemming Krøll takker af. Foto: TV ØST

1 af 2

Flemming Krøll er indbegrebet af Nykøbing F. Revyen. Men efter 28 år i spidsen for revyen takker han af.

Der er noget helt særligt over årets Nykøbing Falster revy, der har premiere torsdag aften.

Det er nemlig sidste gang, at 63-årige Flemming Krøll går på scenen i Nykøbing Falster Revyen.

Efter at have stået i spidsen for revyen ad to omgange i sammenlagt 28 år, takker han nu af fra den traditionsrige og landskendte revy, som er en fast bestanddel af sommeren på sydhavsøerne.

Man skal stoppe, mens legen er god

Flemming Krøll

TV ØSTs kulturprogram Udtryk var med under prøverne på årets revy, og her fik vi blandt andet en snak om Krølls liv i showbiz, og om hvorfor han stopper nu.

- Man skal stoppe, mens legen er god. Når du kan mærke, at det her fungerer, forklarer Flemming Krøll. 

Artiklen fortsætter under billederne: 

Flemming Krøll takker af.

  Foto: TV ØST

Manden med det karakteristiske overskæg stopper som skuespiller på scenen, men han bliver som en slags administrativ overgangsfigur, indtil en kommende revydirektør er klar til at stå på egne ben.

Publikum støtter op om prisvindende revy

Og revyen fungerer. Det har den gjort under hele Krølls ledelse, hvor den har vundet flere priser, og publikum er mødt trofast op i det gamle teater på Nykøbing Falsters hovedstrøg. 

Læs også Prisbelønnet forfatter finder stor inspiration i provinsen

Selvom man skal stoppe mens legen er god, bliver det alligevel lidt underligt den dag, Flemming Krøll skal aflevere sine nøgler til portvagten på Nykøbing Falster:

- Så har jeg dem ikke mere, og så kan jeg ikke komme ind. Det vil da være mærkeligt, men sådan er det jo, der er jo ikke noget, der varer evigt., siger han.

Du kan se hele programmet om Flemming Krøll øverst i artiklen og på TV ØST PLAY APP eller på TV ØST-kanalen torsdag den 14. juni klokken 19.50.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App