Det kræver anklagerne af straf i Atea-sag

Onsdag afsiges der dom i den hidtil største sag om bestikkelse. Anklagemyndigheden kræver hårde straffe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag eftermiddag afsiges der dom i den såkaldte Atea-sag, som er blevet kaldt en af danmarkshistoriens største sager om bestikkelse.

I sagen står tre tidligere it-chefer i Region Sjælland og fire tidligere direktører og salgsdirektører i Atea anklaget for bestikkelse og underslæb af særlig grov karakter.

Alle anklagede nægter sig skyldige.

Læs her, hvad anklagemyndigheden kræver i straf.

HOS REGIONEN

  • Tidligere it-driftschef i Region Sjælland, der er tiltalt i hovedparten af alle forholdene, og som ses som initiativtager til den hemmelige konto:
    • 2,5 års ubetinget fængsel og konfiskation af 393.932 kroner.
  • Tidligere it-direktør i Region Sjælland og efterfølgende it-direktør i Rigspolitiet, der har været med på dyre ture til Dubai, Las Vegas og restaurantbesøg:
    • 1,5 års ubetinget fængsel og konfiskation af 174.363 kroner
  • Tidligere it-direktør i Region Sjælland, der var med på tur til Dubai i 2012:
    • 10 måneders fængsel, eventuelt betinget, og konfiskation af 65.118 kroner.

HOS ATEA

  • Tidligere salgsdirektør i Atea, der var med på tur til Dubai i 2014:
    • 15 måneders fængsel, eventuelt delvist betinget, og konfiskation af 81.755 kroner.
  • Tidligere koncernchef i Atea frem til 2014. Anklaget for at have skabt systemet med den hemmelige konto og være med på flere ture til Dubai:
    • 1,5 års ubetinget fængsel og konfiskation af 136.469 kroner.
  • Tidligere administrerende direktør i Atea samt tidligere koncerndirektør, der var med på ture til Dubai:
    • 1,5 års ubetinget fængsel og konfiskation af 136.469 kroner.
  • Tidligere salgschef i Atea, der har stået for meget af det praktiske omkring træk på den hemmelige konto og deltaget i en lang række rejser og middage:
    • 1,5 års ubetinget fængsel og konfiskation af 217.158 kroner.
  • Virksomheden Atea, hvis ledelse og direktører har stået for bestikkelsen, og som har nydt godt af bestikkelsen:
    • Bøde på 60 millioner kroner.

Nyhedsoverblik