Det er præsten fra Tømmerup tiltalt for

Den 47-årige præst skal blandt andet have begået seksuelle overgreb på syv mindreårige børn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er et omfattende anklageskrift, der nu ligger klar forud for retssagen mod en 47-årig tidligere præst fra Tømmerup. Sagen skal for Retten i Holbæk til oktober.

Præsten er tiltalt for 30 forhold, hvoraf flere omhandler seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelser mod syv mindreårige samt besiddelse af børneporno. I alt er han tiltalt for overgreb og blufærdighedskrænkelser på 12 børn og unge.

Det fremgår af anklageskriftet, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Her er et overblik over tiltalerne: 

Forhold 1-4:

Disse forhold beskriver overgreb begået mod en dengang 12-årig dreng. Overgrebene er foregået i præstens hjem i perioden 1. juni 2015 til og med 23. maj 2016.

Ifølge de fire tiltaler skal præsten blandt andet have misbrugt sin stilling og sin magtposition til at have andet seksuelt forhold end samleje med drenen. Han skulle også have haft samleje med drengen flere gange.

Tømmerup Kirke
Læs også
Præst fra Tømmerup tiltalt for seksuelle overgreb på syv børn
Tømmerup Kirke
Læs også
Præst fra Tømmerup tiltalt for seksuelle overgreb på syv børn

Et af forholdene handler desuden om, at præsten optog video og tog billeder af flere af de seksuelle overgreb på den 12-årige dreng med sin mobiltelefon.

Præsten var i besiddelse af disse fotos, da han blev anholdt 22. juni 2016.

Forhold 5:

Præsten er tiltalt for at være i besiddelse af 3,53 gram hash til eget brug.

Læs også
Tømmerup-sagen: Præst sigtet for flere sexovergreb på børn
Læs også
Tømmerup-sagen: Præst sigtet for flere sexovergreb på børn

Forhold 6-8:

I perioden fra december 2015 til og med juni 2016 skulle præsten have misbrugt sin magtposition til at have ssamleje og andet seksuelt forhold end samleje med en dengang 13-årig pige.

I dette tilfælde skulle han også have optaget nogle af de seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelser, som han havde liggende på sin MacBook. 

Forhold 9-10:

Dette forhold handler om at have samleje med en mindreårig, som ikke er i stand til at modsætte sig overgrebet.

Præsten skulle ifølge anklageskriftet flere gange i perioden fra oktober 2006 til og med maj 2007 have haft andet seksuelt forhold end samleje med en dengang 15-årig dreng, blandt andet mens drengen lå og sov.

Derudover skulle der også i disse tilfælde være optaget fotos af overgrebene. 

Tømmerup Kirke
Læs også
Pædofil præst kan sidde fængslet i 16 måneder før dom
Tømmerup Kirke
Læs også
Pædofil præst kan sidde fængslet i 16 måneder før dom

Forhold 11-12:

Præsten skulle ifølge anklageskriftet omkring august 2008 have misbrugt sin magtposition til at have samleje og andet seksuelt forhold end samleje med en 13-årig dreng.

Drengen skulle desuden have sovet under overgrebet, ligesom præsten også optog fotos af dette overgreb.

Forhold 13-15:

I perioden april 2015 til august 2015 skulle præsten have misbrugt sin stilling til flere gange at have haft andet seksuelt forhold end samleje med en dengang 15-årig dreng.

Drengen både sov og var påvirket af alkohol.

Også af dette overgreb skulle præsten have optaget video og taget fotos. 

Forhold 16-17:

Her er præsten sigtet efter straffelovens § 223, der handler om personer, der har seksuelt samvær med nogen, de for eksempel er ansat til at undervise eller opdrage.

I perioden fra juli til november 2010 skulle præsten således have brugt sin position til at have ssamleje og andet seksuelt forhold end samleje en dengang 17-årig dreng.

Her er præsten også tiltalt for blufærdighedskrænkelse, fordi han angiveligt har taget billeder af det.

Tømmerup Kirke
Læs også
Præst fra Tømmerup erkender samleje med 13-årig pige
Tømmerup Kirke
Læs også
Præst fra Tømmerup erkender samleje med 13-årig pige

Forhold 18-19:

Præsten er her anklaget for at have misbrugt sin alder og overlegenhed til at forføre en 17-årig dreng og have både samleje og andet seksuelt forhold end samleje med ham.

Han skulle desuden have optaget de seksuelle hændelser med henblik med at sælge videoerne og billederne videre. 

Forhold 20-29:

Disse forhold beskriver flere situationer, hvor præsten har udgivet sig for at være en pige på Snapchat og Skype under navne som ”nathaliesheep” og ”sexysascha”.

Her har han overtalt en 14-årig dreng, en 15-årig dreng og tre uidentificerede drenge til at vise sig nøgne foran kameraet og udføre seksuelle handlinger.

Præsten skulle desuden have optaget disse seancer.

Tømmerup Kirke
Læs også
Tømmerup-sagen: Retssag mod præsten er blevet berammet
Tømmerup Kirke
Læs også
Tømmerup-sagen: Retssag mod præsten er blevet berammet

Forhold 30:

Sidste forhold omhandler besiddelse af børneporno. I alt er han tiltalt for at være i besiddelse af 397 børnepornografiske billeder i forskellige kategorier og 33 videoer af en samlet længde flere timer i forskellige kategorier.

Anklagemyndigheden vil foruden en fængselsstraf gå efter at få den tiltalte frataget retten til at arbejde som præst, og at han ikke uden politiets tilladelse fremover må være i samme lokale af børn under 18 år eller bruge internettet til at komme i kontakt med børn.


Nyhedsoverblik