Tændte lys for fyrede medarbejdere: - Det er ikke værdigt

Der blev tændt lys foran regionshuset i Sorø mandag aften. Det var en stille protest mod fyringer på sygehusene forud for en debat om netop dét.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag aften var en lang række lægesekretærer mødt frem for at tænde 118 lys ved regionshuset i Sorø forud for et møde i regionsrådet.

118 er nemlig antallet af lægesekretærer og administrative medarbejdere, der har mistet deres arbejde i forbindelse med den store fyringsrunde på regionens sygehuse, vurderer HK Kommunal Sjælland.

quote Jeg kan fortælle om en afdelingsledelse, som koldt og kynisk i min optik valgte at trække det til efter klokken 14, før de trykkede på afsend-knappen

Line Endrup, fællestillidsrepræsentant, SUH Køge

I alt er 173 personer blevet fyret på sygehusene, og det er noget, der har vakt vrede, fastslog fællestillidsrepræsentant Line Endrup fra Sjællands Universitetshospital i Køge over for politikerne på aftenens møde i regionsrådet.

- Jeg kan fortælle om en afdelingsledelse, som koldt og kynisk i min optik valgte at trække det til efter klokken 14, før de trykkede på afsend-knappen. For så kunne man jo lige få en arbejdsdag mere ud af sit personale. Det er ikke værdigt, sagde hun.

Artiklen fortsætter under billederne...

 
  Foto: Lasse Skovgaard - TV ØST
Sådan så det ud, da der blev tændt lys for de fyrede medarbejdere.
Sådan så det ud, da der blev tændt lys for de fyrede medarbejdere. Foto: Lasse Skovgaard - TV ØST
Fællestillidsrepræsentant Line Endrup fra Sjællands Universitetshospital i Køge var klar i mælet, da hun talte til politikerne.
Fællestillidsrepræsentant Line Endrup fra Sjællands Universitetshospital i Køge var klar i mælet, da hun talte til politikerne. Foto: Lasse Skovgaard - TV ØST

Ville bruge buffer til at beholde fyrede

På regionsrådsmødet skulle politikerne blandt andet diskutere forslag fra Enhedslisten og en gruppe bestående af Venstre, Konservative og Radikale Venstre.

Enhedslisten foreslog at bruge hele den såkaldte bufferpulje på 80 millioner kroner på næste års budget på at redde 160 medarbejdere fra fyring. VKR ville bruge 30 millioner kroner af puljen – men begge forslag blev stemt ned.

quote Men når man ser på næste år, så kan vi se, at budgettet er rigtig stramt. Det betyder, at vi kan risikere at stå i den her situation igen om et år

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand

Hvorfor vil du ikke bruge bufferpuljen til at undgå nogle af fyringerne?

- Det ville jeg også gerne, hvis jeg var sikker på, at vi så var udover de økonomiske udfordringer, vi har. Men når man ser på næste år, så kan vi se, at budgettet er rigtig stramt. Det betyder, at vi kan risikere at stå i den her situation igen om et år, hvis vi ikke har noget at gøre med til uforudsete situationer, sagde regionsrådsformand Heino Knudsen (S) efter aftenens møde.

- En bufferpulje på 80 millioner kroner er ikke ret meget ud af et budget på 19,4 milliarder kroner. Så beslutningen er faktisk at imødegå medarbejderne, så de ikke skal gå rundt i usikkerhed hvert halve år.

laegesekretaerer_1.jpg
Læs også
Regionen finder ekstra penge: Færre fyres i Region Sjælland
laegesekretaerer_1.jpg
Læs også
Regionen finder ekstra penge: Færre fyres i Region Sjælland

Blev stemt ned af flertal

Men Venstres Jacob Jensen mener fortsat, at man bør tage hul på bufferpuljen og bruge en del af pengene på at beholde nogle af de mange fyrede medarbejdere.

- Vi synes, det er fornuftigt at forsøge at undgå de forudsete udgifter, som jeg mener, der vil komme i form af højere sygefravær og mindre mulighed for at løse opgaverne i vores eget sygehusvæsen i stedet for at sende dem udenbys til for eksempel hovedstaden, sagde han efter mødet.

- Vi synes, at budgettet er godt. Vi synes bare også, at man har lagt for meget over på fyringsandelen. Det er derfor, vi prøver at bringe det her i spil.

Det var kun Enhedslisten, der støttede forslaget om at bruge hele bufferpuljen. VKR og Enhedslisten var derefter enige om at bruge 30 millioner kroner, men det blev afvist af flertallet bestående af Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

sygehus.jpg
Læs også
Massefyringer rammer Region Sjælland: Så mange mister jobbet på sygehusene
sygehus.jpg
Læs også
Massefyringer rammer Region Sjælland: Så mange mister jobbet på sygehusene

Nyhedsoverblik