"Det er helt klart min førsteprioritet"

Max Schommer fra Rødvig vil gerne søge ind på Køge Gymnasium. Derfor er han glad for, at ministeren nu vil give dispensation til elever som ham.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På en café i Køge har Max Schommer fra Rødvig skudt efterårsferien i gang med brunch med familien.

Lige nu går han på efterskole, men til sommer vil han søge ind på Køge Gymnasium.

- Ja, det er helt klart min første prioritet. Jeg synes også, det er et rigtig godt gymnasium, siger 15-årige Max Schommer.

quote Og så er der rigtig mange af mine venner, der går på Køge Gymnasium, hvilket er en vigtig ting for mig

Max Schommer, Rødvig

Og der er flere grunde til, at han foretrækker gymnasiet i Køge frem for andre.

- Det er rigtig vigtigt for mig, fordi der er den her rejsetid, som er rimelig lang, hvis jeg skal på andet end Køge Gymnasium. Og så er der rigtig mange af mine venner, der går på Køge Gymnasium, hvilket er en vigtig ting for mig, siger han. 

Movia
Læs også
Minister vil hjælpe unge på Stevns: Vil gøre det lettere at komme på Køge Gymnasium
Movia
Læs også
Minister vil hjælpe unge på Stevns: Vil gøre det lettere at komme på Køge Gymnasium

Uretfærdigt system

Det er dog langt fra alle unge fra Stevns og Faxe kommuner, som får plads i Køge. Som vi før har fortalt måtte gymnasiet i år afvise over 50 unge fra yderområder, fordi de ifølge reglerne skal optage dem, der bor tættest på.

Men det vil undervisningsminister Merete Riisager nu lave om på. Og det glæder Max Schommers forældre.

- Jeg synes, det er positivt, at man har hørt på, hvad borgerne på Stevns mener om det. Det er ikke et retfærdigt system, der var før, siger Kenni Bech Jensen Toft, der er far til Max Schommer.

I forslaget lægger man op til, at lokale fordelingsudvalg kan dispensere fra reglerne. De får mulighed for at optage et mindre antal elever, som hverken bor tæt på eller tilstrækkeligt langt væk fra gymnasiet, til at kunne blive optaget efter de nuværende regler. 

Mogens Haugaard
Læs også
Borgmester om ministerforslag: Påvirker uddannelse og bosætning
Mogens Haugaard
Læs også
Borgmester om ministerforslag: Påvirker uddannelse og bosætning

Rektor hilser udspillet velkommen

På Køge Gymnasium bliver udspillet også godt modtaget hos rektor, der længe har kritiseret reglerne.

- Jeg synes, at rent samfundsmæssigt er der et stort problem i, at skolerne på Stevns gør en stor indsats i at løfte eleverne. Vi kan se, at gymnasiefrekvensen stiger på Stevns og det er rigtig godt, siger Peter Schiødt, rektor på Køge Gymnasium og fortsætter:

- Men så nytter det ikke, at der er en prop i systemet, hvor de ikke kan komme videre til en ungdomsuddannelse eller hvor det er besværligt.

quote Jeg synes, det er positivt, at man har hørt på, hvad borgerne på Stevns mener om det

Kenni Bech Jensen Toft, far til Max Schommer

- Jeg håber, jeg kommer ind

På caféen i Køge stemmer Max Schommer og familien også for en ændring af reglerne, så fordelingen af elever på gymnasierne bliver mere rimelig.

- Jeg synes, det er vigtigt - ikke bare for mig som far - men for alle os på Stevns, at vi ikke føler, at vi er anderledes, bare fordi vi bor lidt langt væk fra det hele, siger Kenni Bech Jensen Toft. 

Selvom den 15-årige efterskoleelev er i fuld gang med 10. klasse, så har han helt styr på, hvad der skal ske efter eksaminerne.

- Jeg har tænkt mig at skrive en ansøgning til Køge, og jeg håber, at jeg kommer ind på Køge Gymnasium, siger Max Schommer. 

Køge Gymnasium
Læs også
Uddannelsesordfører: Reglerne er udformet på en dum måde
Køge Gymnasium
Læs også
Uddannelsesordfører: Reglerne er udformet på en dum måde

Nyhedsoverblik