”Det er heldigt, at jeg ikke skal ud at cykle nu, for jeg har armene helt oppe over hovedet”

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) ser frem til, at 2. etape af Tour de France i 2021 skal gå direkte igennem Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ingen tvivl om, at formanden for regionsrådet på Sjælland er glad. Rigtig glad.

I 2021 skal de tre første etaper af verdens største cykelløb, Tour de France, nemlig afvikles i Danmark, og løbets anden etape går fra Roskilde og tværs over Sjælland over Storebæltsbroen og til Nyborg på Fyn.

quote Man ser luftfotos og seværdigheder og billeder af området, og det betyder, at vi får et helt unikt udstillingsvindue. Tour de France bliver sendt i 190 lande

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand

- Det er jo helt fantastisk. Det er noget, vi og mange andre aktører har arbejdet på i mange år, og at det nu er lykkedes, er en fantastisk nyhed, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

- Det er heldigt, at jeg ikke skal ud at cykle lige nu, for jeg har armene oppe over hovedet.

Et unikt udstillingsvindue

Storebæltsbroen
Læs også
Storebæltsbroen bliver dramatisk højdepunkt for Tour de France på Sjælland
Storebæltsbroen
Læs også
Storebæltsbroen bliver dramatisk højdepunkt for Tour de France på Sjælland

Især hæfter regionsrådsformanden sig ved, at Tour de France i Danmark er et kæmpe udstillingsvindue for Region Sjælland.

- Det er noget helt særligt, at næsten hele anden etape skal køres i vores region. Og det, der er særligt for Tour de France, er jo, at man, udover at få set sporten og cykelløbet, også får set de herligheder, der er her, siger Heino Knudsen.

- Man ser luftfotos og seværdigheder og billeder af området, og det betyder, at vi får et helt unikt udstillingsvindue. Tour de France bliver sendt i 190 lande.

Pressemøde om Tour de france i DK
Læs også
Så er det officielt:
Tour de France skal tværs over Sjælland
Pressemøde om Tour de france i DK
Læs også
Så er det officielt:
Tour de France skal tværs over Sjælland

Det er nemlig noget ganske særligt, når man i TV har kunnet høre danske kommentatorer fortælle om ruterne og seværdighederne under Tour de France. Og det samme vil ske over hele verden, når ruten går igennem Sjælland om to år.

- De kommer jo for eksempel igennem Roskilde og kan fortælle om Roskilde Domkirke og vores traditioner med kongehuset. Vi får vist vores natur, og så skal de også henover det flotte monument, som Storebæltsbroen jo er, siger Heino Knudsen og tilføjer:

quote Vi får vist vores natur, og så skal de også henover det flotte monument, som Storebæltsbroen jo er

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand

- Og der kan der jo også ske noget på den sportslige bane, fordi vinden betyder meget, når man kører cykelløb. På broen kan der være ganske hård sidevind.

Bidrager med to millioner kroner

Det koster omkring 88 millioner kroner at få Tour de France til Danmark. En stor del af pengene kommer fra staten og de kommuner, hvor etaperne skal starte og slutte. Derudover har også Region Hovedstaden og Region Sjælland spyttet i kassen.

Region Sjælland bidrager med to millioner kroner, som kommer fra regionens udviklingsmidler. Regionsrådsformanden understreger, at udviklingsmidlerne rent lovmæssigt er adskilt fra sundhedssektoren, så det er ikke penge, som regionen i stedet kunne have brugt på deres sygehuse.

Det ved vi om Tour de France-starten i Danmark

Onsdag blev det officielt, at Tour de France i 2021 begynder i Danmark. Torsdag blev der så løftet for sløret til flere oplysninger om den såkaldte "Grand Départ".

 

Her er et overblik over de vigtigste detaljer:

 

  • Danmark lægger asfalt til de tre første etaper, der køres henholdsvis den 2., 3. og 4. juli 2021.
  • 1. etape køres i Københavns gader og bliver en cirka 13 kilometer lang enkeltstart. Etapen vil starte på H.C. Andersens Boulevard og slutter på Rådhuspladsen. På ruten vil blandt andet Amalienborg, Nyhavn og Christiansborg blive passeret.
  • 2. etape strækker sig over cirka 190 kilometer fra Roskilde til Nyborg. Undervejs skal feltet hen over Storebæltsbroen, hvor der ventes sidevind og chancer for udbrud.
  • 3. etape bliver en strækning på cirka 170 kilometer fra Vejle til Sønderborg. Blandt andet skal rytterne forbi Jellingstenene. 
  • Efter de tre etaper vil der blive indlagt en hviledag, hvor rytterne bliver fragtet til Frankrig. 
  • Over 900.000 tilskuere ventes at overvære de tre etaper på de danske veje. 
  • Tour de France transmitteres i 190 lande og har omtrent 3,5 milliarder tv-seere under løbet. 
  • Budgettet for de tre etaper i Danmark er 88 millioner kroner, som finansieres ved 17 millioner kroner fra staten, 55 millioner kroner fra kommunerne samt 15 millioner fra regionerne. Den sidste million finansieres af blandt andet sponsorindtægter. 
  • Ved den seneste start uden for Frankrig, i tyske Düsseldorf i 2017, lød den økonomiske gevinst på cirka 478 millioner kroner ifølge en rapport fra Deloitte. Reklameværdien blev anslået til 3,3 milliarder kroner. 
  • Danmark bød officielt på værtskabet for en Tour de France-start i 2016. 

 

Kilde: Pressemateriale fra arrangøren / Ritzau


Nyhedsoverblik