Derfor takkede Region Sjælland nej til fælles it-system

Sjællandske sygehuse takkede nej til muligheden for at komme med på journalsystem, som Fyn og Jylland er sammen om.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Region Sjælland og Region Hovedstaden fratog sig selv muligheden for at koble sig på en landsdækkende elektronisk patientjournal, som de øvrige regioner er ved at finde sammen om.

Det skriver Politiken mandag.

Region Syddanmark valgte i foråret et tilbud fra firmaet Systematic, som i forvejen har leveret it-systemet MidtEpj til Region Midtjylland. Ifølge Politiken er det et system, som mange læger og andre ansatte i sundhedsvæsenet håbede, at de sjællandske regioner ville skifte til.

quote Vi fik kun ni dage til at svare, så de nærmere konsekvenser og muligheder havde vi ingen mulighed for at afklare på så kort tid

Per Buchwaldt, it-direktør hos Region Sjælland

I stedet valgte de to regioner øst for Storebælt i stedet at indføre Sundhedsplatformen, der siden november sidste år har affødt en del kritik fra frustrerede medarbejdere på sjællandske sygehuse.

Det er almindelig praksis, at regioner tilbyder hinanden en sådan mulighed - også kaldet "option". Og i dette tilfælde tog både Region Nordjylland og Region Midtjylland imod tilbuddet.

Nu oplyser Region Sjælland, hvorfor man takkede nej til tilbuddet fra de andre regioner.                             

Det kræver nemlig ifølge regionen flere års forberedelse at indføre et nyt it-system til sygehusene.

Region Sjælland var i juni 2017 midt i forberedelserne med at indføre den nye elektroniske patientjournal, Sundhedsplatformen, og at uddanne tusindvis af læger, sygeplejersker og lægesekretærer i systemet. Derfor takkede regionen nej til også at indgå i et andet udbud om et nyt it-system sammen med Region Syddanmark.

-  Region Sjælland fik sammen med Region Hovedstaden i juni 2017 en invitation til at deltage i Region Syddanmarks udbud af et nyt elektronisk patientsystem. Vi fik kun ni dage til at svare, så de nærmere konsekvenser og muligheder havde vi ingen mulighed for at afklare på så kort tid, siger it-direktør Per Buchwaldt hos Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Kan ikke ske med et snuptag

Der var ifølge Region Sjælland tale om en såkaldt option på at tilslutte sig det elektroniske patientsystem, som Region Syddanmark ville vælge på baggrund af udbuddet. 

Sundhedsplatformen
Læs også
Regioner afviste mulighed for nyt it-system til sygehuse
Sundhedsplatformen
Læs også
Regioner afviste mulighed for nyt it-system til sygehuse

En option er noget man ønsker og kan udnytte, hvis man er i overvejelser om snart at skulle skifte system. Region Sjælland havde selv indkøbt et system sammen med Region Hovedstaden, brugt flere år på forberedelse og var i gang med implementeringen. I den situation er en option uinteressant.

- Det er en fejltagelse, hvis nogen tror, at et skifte fra et elektronisk patientsystem kan ske med et snuptag, udtaler Per Buchwaldt.

- Der var i Region Syddanmarks tilbud til os indsat en klausul om, at Region Sjælland først måtte udnytte optionen tidligst i år 2020. Altså ville det ikke være relevant for vores nuværende indsats for at forbedre Sundhedsplatformen, tilføjer han.

Vil forbedre Sundhedsplatformen

Region Sjælland oplyser, at de agter at anvende alle kræfter på at forbedre Sundhedsplatformen, de steder, hvor der er mangler. Det ville være umuligt, hvis vi nu samtidig skulle bruge kræfter på at forberede et skifte til et andet epj-system, fastslår Per Buchwaldt.

-   En accept af Region Syddanmarks invitation havde samtidigt sendt et helt uforståeligt og demotiverende signal til de mange medarbejdere, som i 2017 arbejdede intensivt på at indføre Sundhedsplatformen i Region Sjælland. En accept havde også haft den konsekvens, at de to regioner skulle have sat massiv arbejdskraft ind på at sikre, at optionen blev brugbar, for eksempel at løsningen ville kunne fungere sammen med regionens øvrige systemer. Og det ville være de samme medarbejdere, som var centrale i arbejdet med Sundhedsplatformen, udtaler Per Buchwaldt. 

09279b20-d184-4644-aa54-2d742155b3d8.jpg
Læs også
Sundhedspersonale indsamler underskrifter for at skrotte omdiskuteret it-system
09279b20-d184-4644-aa54-2d742155b3d8.jpg
Læs også
Sundhedspersonale indsamler underskrifter for at skrotte omdiskuteret it-system

Region Sjællands beslutning om at takke nej til optionen - et tilbud, der ifølge Region Sjælland blev givet med ni dages varsel - handlede ikke om at afskære muligheden for at få et fælles epj-system i hele Danmark.


Nyhedsoverblik