Derfor fejrer vi Grundlovsdag

Hvorfor hedder det Grundlovsdag, og er det egentlig en helligdag? Få svarene her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Grundlovsdag fejrer vi den danske grundlov, som blev indført den 5. juni 1849, og skiftet fra enevælde til demokratisk stat.

Grundlovsdag falder altid 5. juni og er faktisk det tætteste, vi kommer på en dansk nationaldag.

Da grundloven blev indført tilbage i 1849, var det kun omkring 15 procent af danskerne, der havde valgret. Men grundloven er sidenhen blevet ændret flere gange, og det betyder blandt andet, at valgretsalderen er blevet sat ned, ligesom kvinderne har fået stemmeret.

Helligdag eller ej?

Fra 1891 til 1975 var Grundlovsdag en lovbestemt halv fridag, men i dag har man ikke længere ret til at holde fri fra klokken 12.00.

Der er dog stadig mange arbejdspladser, som vælger at holde lukket og give medarbejderne den halve fridag.

Traditioner

Traditionelt afholdte man grundlovsfester, med friluftsmøder og andre arrangementer. I begyndelsen som fællesmøder, med flag og taler for kongen, grundloven, fædrelandet og andre fælles sager. 

vo_byraadskandidater_fra_cng322.jpg
Læs også
Politikerne tager forskud på valgkampen ved grundlovsmøder
vo_byraadskandidater_fra_cng322.jpg
Læs også
Politikerne tager forskud på valgkampen ved grundlovsmøder

Men det udviklede sig mere over i vælgertaler, og i 1870’erne begyndte de politiske partier at afholde grundlovsmøder for deres vælgere. Det var dog stadig med det folkelige islæt. Med udskænkning og fest efterfølgende.

I dag bliver der stadig holdt politiske grundlovsmøder rundt omkring i landet.

Kilde: Københavns Biblioteker


Nyhedsoverblik