"Der vil ske blodbad": Fire mænd tiltalt for trusler på livet mod tidligere PET-agent

Fire mænd er tiltalt for at have truet en tidligere PET-agent på livet i Korsør. En femte mand truede med en kniv, men han er endnu ikke identificeret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fire mænd er tiltalt for at have truet den tidligere PET-agent, Morten Storm, på livet i Korsør. 

Det skriver Jyllands-Posten.

Morten Storm stod frem i 2012, hvor han fortalte om sit og PETs samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, om at spore en terrorleder, som stod på USAs dødsliste over terrorister. 

Her udgav Morten Storm sig for at være militant islamist og vandtal-Qaeda-lederen Anwar al-Awlakis fortrolighed. Al-Awlaki blev dræbt i et amerikansk droneangreb i september 2011. 

Morten Storm måtte efterfølgende leve under jorden i frygt for repressalier fra de kredse, han havde forrådt. Han blev et forhadt objekt i islamiske miljøer og har flere gange været udsat for trusler. 

"Der vil ske blodbad"

Nu er fire mænd blevet tiltalt for - efter aftale med en uidentificeret femte mand - at have truet Morten Storm på livet i hans fødeby, Korsør. 

ven_med_storm.transfer.jpg
Læs også
PET ville ikke beskytte agent i Korsør
ven_med_storm.transfer.jpg
Læs også
PET ville ikke beskytte agent i Korsør

Tre af de fire tiltalte på 17, 20, 22 og 42 år har anden etnisk oprindelse end dansk, og de nægter sig skyldige. 

Den tidligere PET-agent var ude at bade og fiske med sine børn, da de fem mænd omringede ham og råbte skældsord - blandt andet "svin" og "forræder", skriver avisen.

De sagde også, at "der ville ske et blodbad", "hvad laver du i det her svineland", "tror du bare, du kan gå her frit - frit og i sikkerhed - efter det du har gjort, uden at der skal ske dig noget". 

Den femte mand, som man endnu ikke ved, hvem er, understregede truslerne ved at hive en kniv frem, mens han forsøgte at kalde Morten Storm hen til sig. 

Det fik ifølge anklageskriftet, Morten Storm og hans børn til at frygte for han liv, skriver avisen. 

Et mislykket terrorangreb

Det lykkedes Morten Storm og børnene at slippe væk uden fysisk overlast. 

Han er dog i dag udstyret med en overfaldsalarm. 

Morten Storm har tidligere kaldt sagen for et mislykket terrorangreb, skriver avisen. Nu er der så rejst tiltale mod fire mænd for trusler, der kan straffes med op til to års fængsel. 

Sagen er endnu ikke berammet ved retten endnu. 

ven_med_storm.transfer.jpg
Læs også
Ny bog om eks-agenten Morten Storm
ven_med_storm.transfer.jpg
Læs også
Ny bog om eks-agenten Morten Storm

Nyhedsoverblik