Han skulle bare stille sin cykel hjemme hos sin far, inden han tog i skole. Den var helt ny, så det var ikke en god idé at lade stå på skolen.
Til at begynde med tænkte han ikke, der var noget galt, men da han skulle hente cyklen igen, blev han mistænksom. Hans far lå på stuegulvet og havde gjort det, siden han afleverede cyklen.
- Først slog jeg det hen. Jeg tænkte, at det nok var, fordi han havde drukket, fortæller Andreas Hammer Lauridsen.
Jeg har slået hende, været voldelig, og jeg har truet hende med kniv for at få penge
Den i dag 25-årige Andreas Hammer Lauridsen fra Slagelse var 10 år gammel. Det var kun fire dage før hans 11 års fødselsdag, da han fandt sin far liggende på gulvet i stuen. Han havde fået et hjertestop og var død.
- Det gjorde et eller andet i hovedet på mig. Jeg ved ikke hvad, men jeg blev meget ligeglad med det hele, siger Andreas Hammer Lauridsen.
Den episode skulle starte en tumultarisk tilværelse for den dengang unge teenager. Et liv fyldt med stofmisbrug og kriminalitet.
”Far er færdig”
Andreas ringede straks til sin mor, da det gik op for ham, at der var noget galt med hans far, Kim.
Stil dig ud på vejen og vent, sagde hans mor.
- Kort tid efter kom hun med min lillebror, og så gik der ikke længe, før der var blå blink over det hele, siger Andreas.
Han kan tydeligt huske ordende fra sin lillebror, da han og moren ankom.
- Han sagde: Far er færdig. Jeg sagde, at det ikke passede, og det hele skulle nok gå. Men jeg vidste godt, at han nok havde ret, fortæller Andreas og fortsætter:
- Det var rigtig hårdt. For jeg følte, jeg skulle passe på ham (lillebroren, red.).
Det gjorde et eller andet i hovedet på mig. Jeg ved ikke hvad, men jeg blev meget ligeglad med det hele
Der gik lidt tid, før det rigtigt gik op for Andreas og hans bror, at deres far var død. Det var først, da de stod i krematoriet med deres far, at virkeligheden ramte dem.
Han var en glad dreng
- Jeg husker Andreas som en glad, klog og frisk dreng, siger Bjarke Hammer Skov, som er storebror til Andreas.
Han husker tydeligt hele forløbet fra før og efter, at Kim, Andreas’ far, døde.
- Kim var meget næstekærlig. Han satte sine børns behov foran sine egne og ville bare det bedste for andre, fortæller Bjarke. Der var bare ét problem.
Kim drak som et hul i jorden. Han kunne ikke lade være
- Kim drak som et hul i jorden. Han kunne ikke lade være, siger Bjarke og fortæller om en særlig bevægelse, han tydeligt husker Kim lave.
Han tager hånden op til munden og laver en håndstilling, der symbolerer en flaske, mens han foregiver at drikke.
Både han og Andreas mener, at Kims hjertestop må være forsaget af druk.
Det startede i det små
Efter han fandt sin far død, så gik det ned af bakke for Andreas. Han blev apatisk og var ikke interesseret i at modtage hjælp.
I stedet begyndte han at hænge ud med vennerne og ryge hash. Som årene gik begyndte han også at komme ud i noget rigtig rod.
- Jeg kunne bare godt lide at ryge hash og skrue på knallerter. Men jeg havde ikke penge til en knallert, og så måtte jeg jo stjæle en. Når jeg så manglede reservedele, så måtte jeg stjæle nogle flere knallerter, siger han.
Truede mor med en kniv
Hans brug af hash udviklede sig så småt til et misbrug, men pengene var ikke tilstrækkelige. Andreas havde derfor brug for penge til at finansiere sin livstil med smøger, drikkevarer og hash.
- Så var det jo nemmest at gå hjem til mor og hente dem. Men på et tidspunkt havde hun ikke flere, hun ville ikke give flere penge til mig. Så måtte jeg bruge andre metoder til at få dem, siger Andreas og tager en pause i sætningen.
- Jeg har slået hende, været voldelig, og jeg har truet hende med kniv for at få penge.
Jeg tænkte nok; vi skal alle sammen dø alligevel, så hvad er pointen i at stræbe efter noget
Bjarke Hammer Skov husker tydeligt episoderne, hvor bølgerne mildest talt gik højt i hjemmet.
- Der var nogle af hans venner, der satte grænsen der. Man er ikke voldelig og truer sin mor. Det gør man bare ikke, siger Bjarke, Andreas’ storebror.
- Der overskred han virkelig en grænse. Men det var virkelig hårdt, for jeg vidste, at det er ikke den rigtige Andreas det der, siger Bjarke.
Andreas selv husker også tilbage på de episoder med stort vemod.
- Det er det, jeg fortryder allermest. Det har jeg det rigtig skidt med, siger han.
Fars arv gik op i røg
Andreas’ pengenød skulle, om end kortvarigt, snart blive løst af sig selv.
- Jeg arvede jeg 225.000 kroner fra min far, og så begyndte jeg at ryge meget. Det blev til mere og mere. Nu er alle pengene er væk. Jeg arvede senere 125.000 kroner fra min farfar, da jeg var 20-21 år, og de forsvandet også alle sammen samme sted hen, fortæller Andreas og tilføjer:
- Det er nok noget af det, jeg har det sværest med. Jeg har dårlig samvittighed over det, fordi de penge var tiltænkt fra min far til, at jeg skulle få en god start på livet, og så gør jeg det direkte modsatte.
Det skulle dog vise sig, at pengene ikke blev Andreas’ eneste bekymring.
Så blev han dømt
- Han ændrede sig meget. Han blev meget udadreagerende. Jeg tænkte, det skal helst gå Andreas godt nu, for ellers går det galt, fortæller Bjarke om hans lillebrors ændrede adfærd efter forældrenes skilsmisse og farens død.
Men Andreas blev opslugt af vreden. Han blev ligeglad med sin fremtid, ligeglad med andre, ligeglad med livet.
- Jeg tænkte nok; vi skal alle sammen dø alligevel, så hvad er pointen i at stræbe efter noget, fortæller Andreas.
Han tænkte ikke over konsekvenserne af sine handlinger.
Jeg skulle helt ned og skrabe bunden, før jeg kunne vende om igen
- Jeg tænkte, det værste, der kunne ske, var, at jeg fik skældud eller fik et par på låget.
Sådan skulle det dog ikke gå. For efter en fest, der kom han i klammeri med en anden fyr. Det eskalerede til, at Andreas slog ham ned og derefter fik en voldsdom.
Derudover fik han også en voldsdom for en episode til sidste skoledag, hvor han blev for voldsom over for en anden dreng.
Nedturen
Så med de to pletter på straffeattesten og en massivt hashmisbrug, der havde Andreas affundet sig med, at dette skulle blive hans liv.
- Da jeg var 18 år kan jeg huske, jeg tænkte, at jeg skulle ryge hash og være på kontanthjælp resten af mit liv, fortæller han.
Men et psykisk nedbrud åbnede øjnene for den fortabte Slagelse-dreng.
- Jeg fik det virkelig skidt. Jeg sad en aften på min sofa, og så begyndte jeg bare at græde uden grund. Jeg fejede det af og pakkede det lidt væk, men nogle timer efter begyndte jeg at græde igen.
Hvem ved, hvad der var sket, hvis han var fortsat på den måde
Han fik depression-lignende tilstande og angst. Så Andreas flyttede hjem til sin mor i to-tre uger, hvor han prøvede at komme oven på igen.
- Det var virkelig svært. Jeg kunne ikke spise, jeg kunne ikke sove, det var rent ud sagt lort.
- Jeg skulle helt ned og skrabe bunden, før jeg kunne vende om igen, siger han.
Og det skulle blive startskuddet til et nyt liv.
Kom tilbage til livet
Efter den tur ned på bunden besluttede Andreas, at han ikke ville ryge mere. Der var ikke samme glæde ved det, fordi han fik det skidt af det.
I stedet for at sidde og ryge hash hele dagen, så startede han produktionsskolen i Korsør, som ifølge Andreas, har hjulpet ham meget.
- Derefter var jeg som pedel i et års tid, hvor jeg gik sammen med en fyr, der havde været ude i noget af det samme – bare værre. Han hjalp mig meget. Vi snakkede sammen om tingene, og han forstod mig. Man kan sige, han byggede min personlighed op igen. Det er jeg meget glad for, fortæller Andreas og understreger vigtigheden af, at den del kommer med i fortællingen.
Jeg håber, at hvis der sidder nogle og har taget de samme valg, at de nu ved, der er lys for enden af tunnelen – uanset hvor sort det måtte se ud.
Andreas Hammer Lauridsen er nu startet på mekanikeruddannelsen og søger en lærerplads. Han har fået en kæreste, som holder meget øje med, om han ryger igen. For som Andreas siger, med et lille glimt i øjet:
- Ellers smutter hun sikkert. Det gider hun ikke det pis. Så hun holder mig stien.
På god fod med familien
Andreas ser den dag idag sin mor igen. TV ØST har interviewet hende i forbindelse med optagelserne til TV ØST Reportagen, men hun ønsker ikke at medvirke.
Hun fortæller, at hun husker episoderne med Andreas ganske tydeligt, men hun har tilgivet ham.
Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre den gang. For uanset hvad så ville han gå sine egne vegne. Hun har forsøgt at gøre det tydeligt, at hun ville være der, hvis han fik brug for det.
Hans bror Bjarke bærer heller ikke nag over noget.
- Jeg er bare glad for, at han er kommet på fode igen...
Bjarke bliver tydeligvis rørt og må lige rømme sig, inden han kan fuldføre sætningen.
- Hvem ved, hvad der var sket, hvis han var fortsat på den måde. Han har fået overskuddet og humøret igen. Han er blevet voksen, siger han med stolthed.
Vil inspirere andre til at gøre op med deres valg
Derudover så fisker han, så ofte som muligt. Faktisk er hele interviewet foregået ved en hans sædvanlige fiskespots, mens linerne er lagt i vandet.
- Det er en form for meditation. I stedet for at sidde derhjemme og kede sig, og så ryge eller stjæle, så kan jeg tage ud og fiske. Her kan man ikke stjæle andet end stenene i vandkanten, siger han og griner.
Han håber blot, at andre, der måtte sidde i samme situation, kan lytte til hans historie og lære af den.
- Jeg håber, at hvis der sidder nogle og har taget de samme valg, at de nu ved, der er lys for enden af tunnelen – uanset hvor sort det måtte se ud.
Han opfordrer folk til at snakke med nogle. Hvem som helst.
- Det kan kun blive bedre. Det garanterer jeg.
Du kan se og høre hele historien i aften på TV ØST-kanalen, når vi sender TV ØST Reportagen: "Et ungt liv med misbrug" klokken 19:50.