Der forhandles i Slagelse: En løsning er ikke om hjørnet

01:20

Stén Knuth arbejder fortsat på at blive borgmester i Slagelse. Arkivfoto.

Fem dage efter valget er der endnu ingen udsigt til en endelig aftale om, hvem der i de kommende fire år skal være kommunens borgmester.

Det trækker fortsat ud med at nå til en bindende aftale i Slagelse om, hvem der skal være ny borgmester.

Fem dage efter valget forhandler politikerne i det kommende byråd nemlig fortsat om, hvordan posterne i kommunen skal fordeles.

Det oplyser en række centrale aktører til TV ØST.

De radikale vurderer, at der kan gå nogen tid før der er en afklaring, fordi politikerne er i gang med at se på et nyt udspil. De Radikale snakker fortsat med Venstre og Dansk Folkeparti, der vil gøre Stén Knuth til borgmester igen.

For at dette skal lykkes mangler de dog ét mandat.

Det samme gør socialdemokraten John Dyrby Paulsen, fordi Liberal Alliance ikke vil støtte en løsning med et snævert flertal på 16-15. 

Tip os Har du et godt tip?