Det vi har sammen

Ekstrem tørke udløser afbrændingsforbud på Stevns

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Den danske tørke får konsekvenser for Stevns Kommune, hvor der netop er indført afbrændingsforbud.

Flere uger med bagende sol og tørke får nu konsekvenser for Stevns Kommune.

Der er nemlig tirsdag klokken 08.00 indført afbrændingsforbud, oplyser Danske Beredskaber.

I alt er otte kommuner samlet i Østsjællands Beredskab kommet på den opdateret liste om afbrændingsforbud, som nu tæller 51 kommuner. Det drejer sig om Roskilde, Greve, Stevns, Køge, Høje-Tåstrup, Ishøj, Solrød og Vallensbæk kommuner.  

- De nye forbud viser med al tydelighed, at selv om der har været en smule regn de seneste par dage, så er det langt fra nok til at gennemvæde den knastørre vegetation og de øverste jordlag. Der skal langt mere til, før situationen kan normaliseres, siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef for Danske Beredskaber.

Læs også Tørke får Beredskabsstyrelsen til at kalde ekstra mandskab ind

- Derfor er der stadigvæk behov for, at man overalt i landet bruger den største grad af omtanke, når man færdes i den tørre natur. Og Sankthans med bål er desværre langt fra sikret som det ser ud lige nu, tilføjer han. 

Undgå åben ild i nærheden af tørre planter

I kommunerne, hvor der endnu ikke er indført et afbrændingsforbud, har man øjnene tæt rettet mod vejrudsigterne og DMI’s tørkeindeks, hvor det tyder på, at det varme vejr fortsætter.

Tilbage i maj udstedte Østsjællands Beredskab, som dækker Stevns Kommune, også  et forbud mod afbrænding.

GODE RÅD:

  • Hold stor afstand - undgå åben ild i nærheden af tørre planter/vegetation eller andet, der kan brænde
  • Brug kun grill, bålfade og lign. på et fast ubrandbart underlag
  • Pas på kraftig vind, der kan sprede ild, og vær bevidst om vindretningen, afbryd aktivitet med åben ild hvis det blæser op
  • Hold til stadighed ild og gløder under opsyn og tjek, at alt er slukket, før du forlader stedet
  • Hav altid vand i nærheden når du bruger åben ild i det fri, så en lille brand hurtigt kan slukkes inden den breder sig
Kilde: Vestsjællands Brandvæsen

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App