Som barn blev Tasja Nielsen gennem flere år misbrugt af et familiemedlem, uden at den daværende Bjergsted Kommune greb ind.
Derfor forsøger den nu 18-årige kvinde fra Fårevejle at få gjort kommunen, som i 2007 blev en del af Kalundborg Kommune, ansvarlig i sagen ved at slæbe den for retten.
Og hun har bestemt en sag, vurderer advokat Mads Pramming, der har fået har fået overdraget Tasja Nielsens sag af Børns Vilkår.
Kommunen har i denne her sag ikke gjort nok, og de har gjort de forkerte ting
- Problemet i denne her sag er, at kommunen lader hende blive i en familie, der ikke kan tage vare på hende. Der er foregået massivt omsorgssvigt, som kommunen er blevet bekendt med gennem en masse bekymringshenvendelser til kommunen fra personer omkring pigen, siger Mads Pramming, advokat hos Ehmer og Pramming Advokater.
Han mener især, at kommunen burde have fjernet Tasja Nielsen fra hjemmet og skærmet hende fra flere overgreb.
- De her seksuelle overgreb er kommunen bevidst om, siden Tasja er tre år gammel, og alligevel vælger man at placere hende et sted, hvor hun ikke er skærmet fra de her overgreb. Kommunen har i denne her sag ikke gjort nok, og de har gjort de forkerte ting, siger han.
Det handler om menneskerettigheder
Mads Pramming har ført lignende sager såsom Skælskør-sagen, hvor tre søstre sidste år blev tilkendt erstatning i retten, fordi kommunen ikke greb ind, da pigerne blev misbrugt af deres plejefar.
Han er desuden advokat i Mern-sagen, der i øjeblikket er for retten, og hvor Vordingborg Kommune er anklaget for ikke at gribe ind overfor plejebørn, der blev udsat for vold og trusler i en plejefamilie.
I flere sager som for eksempel Jean Rasmussens sag mod Kalundborg Kommune påberåber kommuner sig, at der var tale om en anden lovgivning dengang. Men det er ikke et argument for ikke at skride til handling overfor omsorgssvigtede eller misbrugte børn, mener Mads Pramming.
- Menneskerettighedskonventionens Artikel 3 handler om, at man skal forhindre nedværdigende behandling, og de menneskerettigheder har vi skulle overholde længe før Tasja blev født. Så der kan kommunen ikke påberåbe sig, at der gjaldt en anden lovgivning dengang, siger han.
Burde være kommuners vigtigste opgave
De seneste år er flere lignende sager er dukket op, fordi der er kommet øget fokus på området - både politisk og i offentligheden.
Kommunerne bør prioritere børnenes tryghed først, før de gør noget andet
Mads Pramming håber, at den store opmærksomhed vil betyde en ændring i kommunernes opfattelse af deres ansvar overfor børn.
- Jeg kan ikke forstå, at kommunerne ikke ser det som deres vigtigste opgave at sikre, at børn får en tryg opvækst. Pyt med huller i vejene og skolerenoveringer, for jeg mener, kommunerne bør prioritere børnenes tryghed først, før de gør noget andet. Det bør være kommunernes prioritering nummer ét, at børn vokser op i trygge rammer, siger han.
Tasja Nielsen selv håber, at hendes sag kan ændre holdninger. Hun mener, at meget kunne have været anderledes, hvis kommunen havde grebet ind.
- Det kunne måske have resulteret i, at jeg ikke kunne huske nogle af de ting, der var sket, fordi jeg trods alt kun var tre år, da det blev meldt første gang. I dag kan jeg jo godt huske overgrebene. Så hvis man havde taget hånd om det den gang, kunne det være tingene var lidt anderledes.
Tasja Nielsens advokat skal nu vurdere hendes sag for at undersøge, om der kan rejses en sag mod Kalundborg Kommune.