Dennis Kristensen ringet ind: Det peger på forlig

Forhandlere på det kommunale område er fredag morgen igen samlet i Forligsinstitutionen for at forhandle.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det peger mod et forlig om en overenskomst for de ansatte på det kommunale område.

Det siger FOA's tidligere formand, Dennis Kristensen, på vej ind i Forligsinstitutionen klokken seks fredag morgen, hvor han skal forhandle på vegne af de ansatte i kommunerne.

Han forlod "Forligsen" omkring klokken et natten til fredag, men er nu blevet ringet ind.

- Vi havde en aftale om, at nu gik alle hjem - på nær lige nogle der skulle arbejde med arbejdstid og spisepause - og så ville vi blive ringet ind, når vi skulle komme ind. Og det er vi blevet nu, siger Dennis Kristensen.

- Min næse siger mig, at det peger mod et forlig. 

foa_fra_cng3.jpg
Læs også
Aftale på plads i regionen: - Det er et godt forlig
foa_fra_cng3.jpg
Læs også
Aftale på plads i regionen: - Det er et godt forlig

En stor "hurdle"

Det skyldes, at der i nattens løb har været positive meldinger på lærerområdet, forklarer han.

- Det har været en rigtig stor "hurdle", og hvis det kan løses nu, så ser det fornuftigt ud. Og så er der kun spisepause tilbage af rigtige knaster, siger Dennis Kristensen.

Han var formand for FOA frem til 25. april, hvor han officielt gik på pension. FOA har dog vedtaget, at den tidligere formand fortsætter som forhandler, til overenskomstforhandlingerne er slut.

Ny FOA-formand er Mona Striib.


Nyhedsoverblik