Den omstridte sag om Pleje Plus tages op med minister

Den omstridte sag med Pleje Plus skal vendes med Ældreministeren. Ældreordfører fra Dansk Folkeparti, Jeppe Jakobsen, vil tage den op med ministeren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det kan ikke passe, at man som kommunalbestyrelse skal vente på, der gives tre advarsler før man kan opsige kontrakten med et firma, som tydeligvis ikke er i stand til at levere en ordentlig pleje.

Sådan siger medlem af folketinget og ældreordfører for Dansk Folkeparti, Jeppe Jakobsen til TV ØST, efter han har læst at Pleje Plus får endnu en advarsel af Lolland Kommune.

Ældreordføreren fra Kalundborg vil derfor tage sagen op med ældreminister Thyra Frank (LA) hurtigst muligt.

- Så snart, jeg kan få to sekunder med ministeren, så vil jeg tage den op. Vi skal i forvejen ses i aften, og der vil jeg vende den med hende, siger Jeppe Jakobsen (DF).

Kommunen skal kunne stoppe før

Han vil snakke med ministeren, om hvilke muligheder der er for at give Lolland Kommune mere frie tøjler til at tage konsekvensen af sagen med Pleje Plus.

- Man skal ikke i så grove tilfælde som her, hvor man efterlader en borger i fire nætter uden at skifte ble… Jeg kan ikke faktisk ikke finde ord for, hvor groft jeg synes det er. Der skal man altså ikke være tvunget til at holde fast i sådan en firma, siger Jeppe Jakobsen (DF) til TV ØST. 

Pleje Plus bil
Læs også
Pleje Plus får ny advarsel: Borger fik ikke skiftet ble
Pleje Plus bil
Læs også
Pleje Plus får ny advarsel: Borger fik ikke skiftet ble

Hvad der skal til for at kunne hindre lignende episoder, det vil DF’eren snakke med ministeren om.

Sagerne skal vurderes individuelt

- Jeg har fulgt med fra starten af sagen. Og jeg tænkte allerede i første omgang med de 266 henvendelser over, hvorfor man ikke allerede der kunne sige, at det var en fuldstændig uholdbar situation. Der skal kommunen selvfølgelig have muligheden for at komme ud af sin kontrakt, siger ældreordføreren.

Han mener, at man skal kunne vurdere sagernes karakter individuelt og ud fra det tage stilling til samarbejdet. Det skal ikke være sådan, at der skal hobe sig flere sager op, før man kan gøre noget ved situationen.

- Når man ser så grove tilfælde som med Pleje Plus, alene ved de 10 mest grove forseelser, der burde de jo være blevet fyret. 

 

TV ØST har været i kontakt med Ældreministeriet, der oplyser, at der ikke findes en overordnet regel, om at en kommune skal give tre advarsler til privat hjemmepleje. Det er kommunen selv, der aftaler det ved et udbud.


Nyhedsoverblik