Den har fragtet 6.500 personer frem og tilbage - universitetshospital siger farvel til den førerløse bus

01:11

Den førerløse bus kører videre til Slagelse Sygehus, hvor forsøget fortsætter fra næste år.

Forsøget med den førerløse bus, der indtil nu har kørt på Sjællands Universitetshospital i Køge, slutter nu.

Tidligere på året blev der skrevet historie på Sjællands Universitetshospital i Køge.

For her rullede landets første førerløse bus ud på hospitalet, hvor den lige siden har fragtet patienter fra den ene ende af bygningen til den anden.

Men det er slut nu. Forsøgsperiode er nemlig ovre, og bussen uden chauffør holder pause for denne gang.

Fortsætter på sygehus

Indtil nu har den kørt omkring 6.500 patienter og pårørende rundt mellem afdelingerne på hospitalet, hvor den har tilbagelagt over 840 kilometer.

Læs også Landets første førerløse bus blev rullet ud på Sjællands Universitetshospital

Men den kommer til at tilbagelægge endnu flere kilometer. 

For fra af næste år kører bussen videre på Slagelse Sygehus, hvor næste forsøg skal være. 

Artiklen fortsætter under indslaget.

01:14

Se eller gense indslaget: På Sjællands Universitets-hospital i Køge blev Danmarks første førerløse bus indviet.

Luk video

Førerløs bus er fremtiden

Initiativet til en bus uden chauffør kommer fra Region Sjælland.

- Det her er fremtiden, og det er noget, vi kommer til at arbejde med. Jeg tror også sagtens, vi kunne se, at den kører ude i kommunerne rundt omkring. Specielt i de tyndt befolkede områder, lød det fra Peter Jacobsen (DF), der er formand i trafik-, infrastruktur og miljøudvalget i Region Sjælland, til TV ØST tilbage i maj måned.

FAKTA

  • Servicehastighed op til 25 km/t.
  • 2400 kg, L: 475 cm, H: 265 cm, B: 211 cm.
  • 11 siddepladser og 4 ståpladser.
  • Busserne er 100% eldrevne og kan køre ca. 8 timer (100 km) på en fuld opladning à 4 timer.
  • Kan se 360 grader og reagerer på objekter i 60 meters omkreds.
  • Det bliver gratis at benytte busserne i forsøgsperioden.
  • Bussen er fra det franske firma Navya.
  • Atkins er valgt som assessor, den uafhængige sikkerhedsrådgiver, for projektet.
     
Kilde: Movia

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App