Boligblok på Motalavej rives ned, selvom beboerne stemte imod

Denne boligblok skal rives og det selvom beboerne stemte nej. Foto: TV ØST

Den boligblok er snart fortid. Den skal rives ned som led i en ny helhedsplan. Foto: TV ØST

1 af 2

Der skal ryddes op på Motalavej i Korsør. En hel boligblok rives ned, selvom beboerne i området faktisk havde stemt imod planerne om ombygning.

Der store planer for Motalavej i Korsør, hvor en hel boligblok skal rives ned. 

- Det sker fordi vi har mange ledige lejemål, siger Ebbe Jens Ahlgren, organisationsformand for BoligKorsør, til TV ØST.

Ifølge  formanden vil den nye helhedsplan for området kommer til at koste 140 millioner kroner

Uroplaget område

Meget af den uro, der har været i kvarteret de seneste år menes at stammer fra beboere i den blok, som nu står til nedrivning. 

Men den primære årsag til nedrivningen er ifølge Ebbe Jens Ahlgren, at der er for mange ledige lejligheder i området.

Det er ikke første gang, at man vælger at rive boligblikke ned i området. Tilbage i 2014 blev fem boligblokke blev revet ned, som led i en områdeforskønnelse.

Jeg har boet her siden 1993 og har tre børn, og dem vil jeg helst ikke flytte

Manal Ahmed, Beboer Motalavej

Beboerdemokratiet underkendt

Spørger man dem, der bor i den boligblokken på Motalavej, så er de kede af, de nu mister deres hjem.

Det er selvom, at BoligKorsør lover, de mange beboere bliver genhuset i noget tilsvarende.

- Det er ikke godt. Jeg har boet her siden 1993 og har tre børn, og dem vil jeg helst ikke flytte, siger Manal Ahmed.

Beboerne på Motalavej skal ligesom i andre almene boliger, inddrages på demokratisk vis, hvis der skal ske store ændringer, og det blev de også i dette tilfælde.

Risikerer konkurs

De stemte nedrivningsplanerne ned, men det ’nej tak’ er nu blevet underkendt af BoligKorsør.

- Hvis ikke vi gjorde det, så kunne den yderste konsekvens være, at afdelingen ville gå konkurs på grund af den store fraflytning, forklarer Ebbe Jens Ahlgren.

Landsbyggefonden finasierer helhedsplanen

Det er Landsbyggefonden, der finasierer den 140 millioner kroner dyre helhedsplan.

Beslutningen om nedrivningen skal endelig godkendes af byrådet i Slagelse, men forventningen er at et stort flertal vil stemme for, og så skal nedrivning efter planen starte om et års tid.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App