To sejlere forsvundet: Nu er den ene fundet død

Den ene af de to sejlere, der for en uge siden sejlede ud fra havnen i Faxe Ladeplads, blev tirsdag aften fundet omkommet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den ene af de to sejlere, der for en uge siden sejlede ud fra havnen i Faxe Ladeplads, er tirsdag aften fundet omkommet på Feddet i Faxe. Manden er onsdag formiddag identificeret som den 50-årige.

Det var en tilfældigt forbipasserende, der opdagede liget af manden, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Han er her til formiddag identificeret, og de pårørende har fået besked. 

helikopter1.jpg
Læs også
To mænd savnes stadig efter sejltur
helikopter1.jpg
Læs også
To mænd savnes stadig efter sejltur

Der er fortsat ingen spor efter hverken jagtprammen eller den 38-årige mand, selvom aftenen blev brugt på yderligere afsøgning af det område, hvor liget af den 50-årige blev fundet.

Intet håb om at finde 38-årig i live

Det var torsdag i sidste uge, politiet modtog anmeldelsen om, at de to mænd på henholdsvis 38 og 50 år var savnet. En omfattende eftersøgning med helikopter, både fra Søværnet, droner og hundepatruljer inde på land blev iværksat, og politiet forsøgte forgæves at spore mændenes mobiltelefoner.

Lørdag valgte man at indstille eftersøgningen.

Ifølge Palle O. Hansen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er alle tænkelige områder blevet undersøgt.

- Nu afventer vi bare.


Nyhedsoverblik