Demens kommer på skemaet i Region Sjælland

Fem projekter i Region Sjælland får 9,2 millioner kroner til at gøre sygeplejersker og sosu’er klogere på demens.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En række sygeplejersker, sosu’er, terapeuter, pædagoger og demenskonsultenter i Region Sjælland skal snart på skolebænken igen.

Guldborgsund, Holbæk, Slagelse, Roskilde og Region Sjælland får nemlig i alt 9,2 millioner kroner til at gøre deres sundhedsfaglige personale klogere på demens.

Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Vigtigt med engagerede folk

Pengene kommer fra Den Nationale Demens handlingsplan 2015, der bliver uddelt af sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og ældreminister Thyra Frank (LA).

quote Vi ved, at det har kolossal positiv betydning for de ramte familier, når de bliver mødt af engagerede og kompetente fagfolk

Ellen Trane Nørby (V), sundhedsminister

- Vi ved meget mere om demenssygdommen nu, end vi gjorde for få år siden, og den viden skal frontpersonalet have og kunne bruge, når de møder mennesker med demens og deres pårørende, siger sundhedsministeren.

- Vi ved, at det har kolossal positiv betydning for de ramte familier, når de bliver mødt af engagerede og kompetente fagfolk.

Flere får demens

Et af projekterne er et samarbejde mellem Slagelse og Næstved Sygehus, hvor man skal løfte kompetencerne af 85 medarbejdere. Det skal blandt andet være med til at forebygge udadreagerende adfærd og vold samt brugen af antidepressiv medicin.

Og meget tyder på, at der er behov for mere uddannelse på området. Demens rammer nemlig et stigende antal danskere, og i dag har omkring 35.000 danskere over 65 år diagnosen. Det anslås samtidig, at der går et tilsvarende antal personer rundt og lider af demens uden at vide det.


Nyhedsoverblik