Det vi har sammen

Debatmøde om kloakering i Faxe Kommune

Foto: TV ØST

I morgen sætter Liberal Alliance i Faxe kloakering på dagsordenen; op mod 1.800 husstande i Faxe Kommune er nemlig tvunget til at etablere ny spildevandsordning.

Omkring 1.800 husstande i Faxe Kommune er blevet pålagt at få en ny spildevandsordning, for at undgå miljøforurening. Prisen for efterkloakering ligger mellem 80.000-120.000 kroner.

En udgift Liberal Alliance i Faxe Kommune mener, der er urimelig at påtvinge folk.

- Det er rigtig mange penge. De ender jo med at folk bliver stavnsbundet. Vi ved, at der er alternativer, og det er derfor vi har inviteret folk til debatmødet i morgen, så vi kan lægge et pres på kommunen, siger Birger Holm Brøndberg fra Liberal Alliance i Faxe.

Der er plads til 100 personer ved mødet, og alle pladser er taget. Mødet forgår i Skuderløse Forsamlingshus. 

Der skal være sund fornuft

Det er ulovligt at have en kloak, der udleder næringsstoffer, og dermed forurener miljøet. Det er pålagt kommunerne i Danmark at sørge for at ingen husstande forurener.

Men ifølge Birger Holm Brøndberg (LA), så er der andre måder at undgå det på, end at tvinge husstande til at etablere en ny spildevandsordning.

- Det er ikke pålagt kommunen, at tvinge folk til at etablere et nyt anlæg. Man kan hurtigt og nemt lave undersøgelser, der viser om hustanden forurener eller ej, og dette burde kommunen jo give borgerne mulighed for, i stedet for at tvinge dem til at få en ny kloakering. Disse undersøgeler koster måske 5.000 kroner, og det er borgere selv, der betaler den regning – men det er jo også en helt del mindre end 120.000 kroner, siger Birger Holm Brøndberg.

Birger Holm Brøndberg (LA) understeger, at Liberal Alliance tager hensyn til miljøet.

- Selvfølgelig skal man passe på miljøet, det er vi helt enige i.

Slagelsemodellen

I Slagelse Kommune har borgerne mulighed for at få målt, om deres kloak udleder for mange nærringsstoffer til det omkringliggende miljø, og derfor er skadeligt for miljøet.

Til debatmødet vil Villum Christensen (LA), der er en af hovedkræftrene bag Slagelsemodellen, fortælle om deres arbejde.    

- Når man må i Slagelse, så må man også i Faxe. Hvis de så viser sig, at ejendommen udleder for mange næringsstoffer, så skal der selvfølgelig efterkloakeres, men ikke før det er påvist. Det er jo åndsvagt, at påligge nogen en så stor regning, før man ved, om der reelt set er et problem, siger Birger Holm Brøndberg (LA).

Du kan se eventet her og følge med direkte på deres Facebook-side i morgen fra 19-21. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App