Debat: Retten til blufærdighed på det nye supersygehus

Patienters blufærdighed er truet i sygehusvæsnet, og det skal der gøres noget ved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Af Lasse Jensen (LA), kandidat til regionsrådsvalget, Region Sjælland

I flere år har der været skriverier om det urimelige i, at patienter er henvist til at ligge på gangene på regionens sygehuse. Der har været lovet bod og bedring, men problemerne er fortsat i det uendelige. Men nu ser det ud til at det nuværende regionsråd har løst dette dilemma. 

Ikke ved en kapacitetsforbedring, men snarere ved simpelthen at fjerne den sidste rest af respekt for patienterne og simpelthen sikre, at uanset om du ligger på en patientstue eller på gangen, så er enhver form for blufærdighed fjernet. Det er nemlig planlagt, at der skal sættes vinduer i mellem gange og patientstuer. Dette indebærer, at patienterne sikres, at de er lige blufærdighedskrænket, uanset om de ligger på gangene eller på stuerne.

Dette må siges at være grov tilsidesættelse af folks blufærdighed, og en for mig som kandidat helt urimelig måde at genere de i forvejen hårdt prøvede patienter. De har mindst af alt brug for fremmedes nysgerrighed, men i stedet fred og ro for at komme sig.

Som kandidat synes jeg, at det første, det nye regionsråd bør gennemgå, er byggeplanerne for supersygehuset med en redelig sans for blufærdighed som udgangspunkt.

Jeg er bestyrtet over, at mennesker kan finde på at agere med så dårlig etik og moral, når man skal formøble 1,3 milliarder af skatteydernes penge.

Jeg håber, at mit indlæg kan genere en debat omkring dette for mig så vigtige problem.

Debatindlægget er ikke udtryk for TV ØST’s holdning men udelukkende den pågældende debattørs. 

DELTAG I DEBATTEN

Send dit debatindlæg forsynet med navn, adresse, parti eller liste, eventuelt stilling, telefonnummer og foto til: debat@tveast.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere.

Nyhedsoverblik