Debat om Xu: En uforståelig afgørelse

Afslaget på Xu Zhangs opholdstilladelse vækker harme blandt borgere, som er uforstående overfor afgørelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det har vakt stor harme blandt TV ØST's læsere og seere, at kinesiske Xu Zhang fra Slagelse er blevet udvist af Danmark, selvom hun har sin uddannelse, sine venner og sin mor her.

Flere stiller sig helt uforstående over for Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladesle i Danmark. Blandt andre Anne Oneal, som skriver: 

Flere pointerer, at Danmark tillader kriminelle at blive i Danmark, men det kan en flittig CBS-studerende som Xu Zhang ikke. Som blandt ander Frk Christiansen, der skriver: 

Alle kan dog blive enige om, at dommen er ganske uforståelig. 

Ikke stor nok tilknytning til landet

Kritik eller ej, så mener Udlændingestyrelsen ikke, at Xu Zhang har stærk nok tilknytning til landet, da hun har boet de første 16 år af sit liv i Kina. 

- Xu Zhang har søgt om et nyt opholdsgrundlag, hvor det blandt andet er en forudsætning, at udlændingen har opnået en stærkere tilknytning til Danmark end Xu Zhang har. Derfor har hun fået et afslag helt i overensstemmelse med gældende praksis. Vores afgørelse kan påklages til Udlændingenævnet, og hun har også mulighed for at afklare hos SIRI, om hun kan opnå studietilladelse, skriver kontorchef i Udlændingestyrelsen, Lone Zeuner, i en kommentar til TV ØST.

Som Lone Zeuner forklarer, kan Xu Zhang søge om studietilladelse hos SIRI, da hun som bekendt studerer i Danmark. Men det er ikke en mulighed, som Xu Zhang overvejer. 

- Jeg er klar over, at jeg kan søge den, men så skal jeg alligevel tilbage til Kina for at søge den. Og jeg ved ikke, hvor lang tid jeg så skal vente på en afgørelse om det. Det vil afbryde min uddannelse, og det er jo ikke sikkert, jeg kan komme ind på CBS igen, hvis de vælger at give mig tilladelsen, siger hun.


Nyhedsoverblik