Debat: Demente og pårørende skal mødes med værdighed og respekt

Birgitte Lykke Nielsen Foto: Privatfoto

Mennesker med demens skal leve et værdigt liv og mødes med en indsats af høj faglig kvalitet, som bygger på værdighed og respekt.

Af Birgitte Lykke Nielsen (V), byrådskandidat i Slagelse Kommune

Mennesker med demens skal leve et værdigt liv og mødes med en indsats af høj faglig kvalitet, som bygger på værdighed og respekt for det enkelte menneskes ønske.

Demente mennesker og deres pårørende har brug for trygge rammer i den svære tid. Derfor er min vision, at Slagelse Kommune skal have en demensminiby eller elle minibyer, hvor bofællesskaber kan skabe trygge rammer for familien, og hvor man som familie, kan være sammen i den svære tid.

Minibyerne kan også kombineres med et hospice og kan eventuelt tilbygges i eller ved eksisterende plejecentre, hvor beboerne for eksempel kan gå på restaurant, musikbibliotek, fodterapeut, frisør med mere. Mange mennesker nyder at gå i butikker, og beboerne vil her være i trygge rammer, samt deltage i daglige tilbud, herunder gymnastik og andre aktiviteter såvel indendørs som udendørs.

Fysiske aktiviteter bydende nødvendig for alle borgere for på den måde at forebygge sygdomme, og som vi ved, man bliver glad af og tænker positivt og har et dejligt socialt samvær. Dans, sang og musik skal også være et tilbud.

Her tænkes også på fælles samvær med andre ældre i Slagelse Kommune, som kan komme og deltage. Rammen omkring demensminibyerne tænkes etableret med dejlige og hyggelige haveanlæg, hvor der eventuelt kan være lidt forskellige dyr.

Driften af demensminibyen skal styres og finansieres af Slagelse Kommune samt ved støtte fra statens satspulje og demenshandlingsplan 2025 samt værdighedsmidler til flere ansatte, fondsmidler og støtteforeninger. Det er desuden en afgørende forudsætning for udmøntningen af den nationale demenshandlingsplan for 2025, at kommuner og regioner bakker op og bidrager aktivt til, at handlingsplanen og de nationale mål samt det bagvedliggende værdigrundlag omsættes til praksis.

En del af initiativerne udmøntes som ansøgningspuljer med de sædvanlige krav til afrapportering og regnskab med videre for de enkelte, lokale projekter.

En stor andel af de 470 millioner kroner, der er afsat til initiativerne i demenshandlingsplanen, udmøntes via bloktilskud til henholdsvis regioner og kommuner. Det gælder dels midlerne til initiativ nummer tre om Færre, tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder, som udmøntes via bloktilskuddet til regionerne og dels midlerne til initiativ nummer otte om flere og bedre tilbud om fysisk træning og aktivitet, som udmøntes til kommunerne via bloktilskuddet.

Mulighederne er til stede i Slagelse Kommune. Jeg vil arbejde for en bedre sammenhængende demensindsats og en værdig ældrepleje, og hvor der skal prioriteres et godt arbejdsmiljø.  

Debatindlægget er ikke udtryk for TV ØST’s holdning men udelukkende den pågældende debattørs. 

DELTAG I DEBATTEN

Send dit debatindlæg forsynet med navn, adresse, parti eller liste, eventuelt stilling, telefonnummer og foto til: debat@tveast.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App