Debat: Børnene bliver sorteper

Ved at investere i skolernes yderområde vil vi kunne skabe mere trivsel for børnene, lærerne og dermed også forældrene

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Af Peter Brinch (K), Vordingborg Kommune

Budgettet er på plads, og selvom det viser gode takter, så kan jeg ikke lade være med at føle, at jeg står tilbage som taberen som far til to skønne piger.

Jeg bifalder den økonomiske fornuft, der ligger i, at man ikke bruger alle sine penge, men samtidig kan jeg konstatere, at fokus på folkeskolen ikke har været tilstrækkelig.

Jeg spurgte min ældste datter den anden dag, hvad de egentlig havde af ting, de kunne lege med på legepladsen. Hendes svar kom prompte: Sten og græs. Et ganske præcist og konkret svar fra en seksårig pige, som jeg ikke kun kunne undlade at grine af.

Jeg prøvede at udglatte hendes svar, ved at spørger mere konkret ind til hendes svar. Men hun gentog bare sit svar: Sten og græs, det er det, vi har at lege med, så derfor leger vi tit sorteper.

Jeg er helt med på, at der er mange andre ting, vi også skal have fokus på, men når cirka hver anden forældre i kommunen bekymrer sig om folkeskolen, ja så er der nok en grund til det.

Vi har stadig mulighed for at gøre noget, og derfor foreslår jeg, at vi tilbageholder de tre millioner, der er sat af på cykelstier og investere dem akut i folkeskolen. Ved at investere i skolernes udeområder som legepladser vil vi kunne skabe mere trivsel for børnene, lærerne og dermed også forældrene.

Debatindlægget er ikke udtryk for TV ØST’s holdning men udelukkende den pågældende debattørs.

DELTAG I DEBATTEN

Send dit debatindlæg forsynet med navn, adresse, parti eller liste, eventuelt stilling, telefonnummer og foto til: debat@tveast.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere.

Nyhedsoverblik