Det vi har sammen

- De vokser op i en kultur, hvor det perfekte er det normale

- Jeg synes i hvert fald, at det er tankevækkende, at når man kommer ud i 4.-5. klasserne, så kan man møde piger og drenge, der frygter den eksamen, de skal op til i 9., klasse, siger Søren Østergaard, der er leder af Center for Ungdomsstudier.

Gratis psykologhjælp i Guldborgsund og Ringsted kommuner til unge er en succes. Det skyldes, at de unge i høj grad skal klare sig alene, siger ekspert.

Flere unge er i dag så optagede af at skulle klare sig godt i både skolen og i deres sociale liv, at de søger professionel hjælp.

Både Guldborgsund og Ringsted kommuner har derfor taget konsekvensen og tilbyder som de eneste i vores region gratis psykologhjælp til unge op til 23 år.

Og det har vist sig at være en succes. De unge benytter ungepsykologen så flittigt, at der i Ringsted ligefrem er ventetid på tilbuddet.

Det undrer ikke Søren Østergaard, der er leder af Center for Ungdomsstudier.

Vi har brug for forældre, der faktisk er gode til at sætte ord på, hvad der sker i deres eget liv

Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier.

- Jeg synes i hvert fald, at det er tankevækkende, at når man kommer ud i 4.-5. klasserne, så kan man møde piger og drenge, der frygter den eksamen, de skal op til i 9., klasse, siger Søren Østergaard og fortsætter:

- Det er et ungdomsliv, der langt hen ad vejen er et meget individualiseret ungdomsliv. De skal klare sig rigtig godt, og de skal klare sig alene. Specielt pigerne vokser op i en ungdomskultur, hvor det perfekte er blevet det normale, og hvor selv små problemer set fra et voksent perspektiv, bliver et stort problem for dem.

Forældre famler sig frem

Generelt har de unge mere ondt i livet, end dem der er ældre. Det viser Sundhedsprofilen, som Region Sjælland udgav i 2017. Heri stod der blandt andet, at de unge oftest er dem, der er ensomme.

Artiklen fortsætter under indslaget. 

07:04

Se eller gense indslaget: Guldborgsund Kommune og Ringsted kommuner tilbyder gratis psykologhjælp til unge op til 23 år. De oplever enormt stor efterspørgsel på tilbuddet fra de unge, som de mener er blevet mere pressede.

Luk video

Samtidig stod der, at andelen af borgere med højt stressniveau er størst blandt de unge 16-24-årige, og det falder med stigende alder.

- Udfordringen er, at vi har en forældregeneration, som er den første generation af forældre, der ikke rigtig kan reproducere deres egen opdragelse, siger Søren Østergaard.

- Jeg kan ikke opdrage mine børn på samme måde, som min far opdragede mig. Og det er en forældregeneration, der er lidt famlende overfor projektet og som måske også nogle gange står overfor samme problemer som deres børn, når det handler om relationer, kropsidealer. Så man kan sige, at det måske er en forældregeneration, der ikke er nær så nysgerrig, som den burde være.

Vi er sammen på en anden måde

Er det nødvendigt at gå til psykolog, hvis man for eksempel er utilfreds med sin krop? Kan det ikke blive for meget, at alle skal rende til psykolog? 

Læs også Kommuner mærker stort behov for psykologhjælp til unge

- Kroppen er den enkeltfaktor, som ser ud, som om den har størst betydning for drenge og pigers velbefindende. Det fylder rigtig meget i deres liv, men vi ved også, at der er ting, som man ikke orker at snakke med sine forældre om. Og her er en psykolog en rigtig god samtaleperson. I gamle dage, dengang jeg var dreng, der brugte vi hinandens venners forældre til at snakke med om de her ting, som vi ikke orkede at snakke med vores forældre om. Men det gør man ikke i dag, for vi er simpelthen sammen på en anden måde, lyder det fra Søren Østergaard.

- Unge er sammen i virtuelle rum, og de kommer ikke hjem til hinanden. Og for den ungdomsgeneration kan en psykolog faktisk være en rigtig god samtalepartner i en vigtig formativ periode i deres liv.

Hvordan skal man som forældre håndtere sådan en situation, hvis man står med sit barn, der har ondt i livet?

- Jeg tror, det handler rigtig meget om, at man som forældre selv går ind i en samtale derhjemme, hvor man snakker om vigtige ting. Udfordringen for mange af de her børn er, at de er vokset op med forældre, der har spurgt, ”hvordan gik det i skolen?”, ”det gik ok”, og så slutter samtalen der. Vi har brug for forældre, der faktisk er gode til at sætte ord på, hvad der sker i deres eget liv. Fortælle historier, som egentlig signalerer, at her i vores familie, der taler vi om vigtige ting – også de ting, der er svære, siger Søren Østergaard.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App