Det vi har sammen

De sidste asylansøgere forlader Rødbyhavn: Mange mister jobbet

Det er Langeland Kommune, der driver asylcentret og som har valgt at lukke det - baggrunden er blandt andet, at der kommer færre asylansøgere til Danmark. Foto: TV ØST

Asylcenteret i Rødbyhavn åbnede, da flygtningestrømmen var på sit højeste. Nu flytter de sidste beboere ud.

Tirsdag formiddag var beboerne på asylentret Skippergården Rødbyhavn i gang med at forlade stedet.

Asylcenteret på det sydlige Lolland åbnede, da flygtningestrømmen var på sit højeste. Men nu skal centeret lukke, og det betyder, både familier og enlige skal flyttes til andre centre i landet, mens deres asylsag behandles af Udlændingestyrelsen.

For souschef Niels Ulrik Vangsgaard er det en svær dag, især fordi mange medarbejdere nu mister deres arbejde.

- Mange af os skal hjem og sunde os efter, nogle skal hjem for at være arbejdsløse, mens andre allerede har fundet et andet arbejde, siger Niels Ulrik Vangsgaard til TV ØST. 

Kommer måske aldrig til at se dem igen

Hvad betyder det for dig, at stedet lukket?

- Det er et vigtigt kapitel i mit liv, der slutter her. Det har været et vigtigt og meningsfuldt arbejde, der slutter nu, svarer Niels Ulrik Vangsgaard.

Niels Ulrik Vangsgaard, souschef for Asylcentret Skippergården. Foto: TV ØST

Men det er også en svær dag for souschefen for Asylcentret Skippergården.

- Det er mennesker jeg kender og mennesker, jeg er kommet til at holde af, som jeg siger farvel til nu, og som jeg måske aldrig kommer til at se igen, siger Niels Ulrik Vangsgaard

Læs også Leder af asylcentre: Det er døduretfærdigt, at vi skal lukke

Da der var flest asylansøgere, var der omkring 550 asylansøgere indkvarteret i Rødbyhavn, som ifølge Danmarks Statistik havde et indbyggertal på knap 1.600.

Det er Langeland Kommune, der driver asylcentret og som har valgt at lukke det - baggrunden er blandt andet, at der kommer færre asylansøgere til Danmark.

Fredag den 28. april ventes de sidste asylansøgere at være flyttet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App