Det er torsdag den 14. marts i Børnehaven Benedictevej i Slagelse. På Bamsestuen leger Valter Højte på tre år på en trampolin med en af pædagogerne. Men pludselig stopper den sjove leg: Valter har fået et epileptisk anfald.
Situationen er ikke usædvanlig i en institution, der er specialbørnehave for fysisk og psykisk handicappede børn med særlige udfordringer. Men denne gang er det mere alvorligt end normalt.
I bund og grund er vi jo bange for at miste ham. Det er den største frygt, vi har, og det er et kæmpe ansvar at overlade ham til andre.
Anfaldet udvikler sig. Valter bliver helt blå. Han er bevidstløs og trækker ikke vejret. Pædagogerne reagerer hurtigt, der bliver ringet 112, og de går i gang med at give kunstigt åndedræt. Hurtigt kommer paramedicinere og ambulance til stedet.
Valter trak ikke vejret
Et helt andet sted – i Sorø – er Valters forældre på vej til et møde med kommunen. Derefter skal de ud for at handle ind til Valters 3-års fødselsdag dagen efter. Så ringer telefonen.
- Det var lederen i børnehaven, der fortalte, at de havde tilkaldt en ambulance. Valter var holdt op med at trække vejret. Vi har aldrig oplevet, at anfaldene har været så voldsomme, fortæller Anja Højte, der er mor til Valter.
Artiklen fortsættes under billedet.
Det blev en meget lang køretur.
- I bund og grund er vi jo bange for at miste ham. Det er den største frygt, vi har, og det er et kæmpe ansvar at overlade ham til andre. For så skal de jo tage det ansvar, der følger med i forhold til, at Valter er syg.
En helt særlig situation
Valter lider som den eneste i Danmark af det såkaldte Mabry-syndrom. Det er en tilstand, hvor kroppens celler ikke kan optage fosfat. Når kroppen ikke kan optage fosfat, udvikler den en meget kompleks epilepsi. Samtidig har Valter motorisk og psykomotorisk retardering. Forældrene ved ikke, om han nogensinde kommer til at tale, til at sidde selv, og gå selv.
- Det er en hel særlig situation at stå med et lille barn, som man er nødt til at puste liv i, for at det er der. Situationen var noget helt særligt. Vi stod med et barn, der var bevidstløst og nogle forældre, der var i krise. Det var godt, at der kom læger og paramedicinere og tog over, så vi kunne trøste forældrene, husker Marianne Jul Petersen, der er pædagog i Børnehaven Benedictevej.
Jeg vil til hver en tid overlade dem ansvaret. Jeg stoler så meget på dem. Jeg føler aldrig, at jeg kan gøre nok for at sige tak.
Jeg kan aldrig sige nok tak
Heldigvis lykkedes det at stabilisere Valter, og allerede næste dag blev han udskrevet fra Holbæk Sygehus og kunne fejre sin fødselsdag.
- Nu hvor han ikke var hjemme den dag, det skete, så var han heldigvis i børnehaven, hvor de er så megadygtige. Jeg vil til hver en tid overlade dem ansvaret. Jeg stoler så meget på dem. Jeg føler aldrig, at jeg kan gøre nok for at sige tak. Jeg har lyst til at bygge dem et helt nyt sted og sende hver enkelt en buket blomster. Men uanset hvad jeg gør, så er det ikke nok, siger Anja Højte.
Jeg kan aldrig takke nok
Men Anja Højte har fundet en måde at takke personalet og børnene på. Hun har skrevet et brev, og hun har bestilt en Hjem-Is bil.
I brevet, som Anja har valgt at sende til Slagelse Kommune, og som personalet i børnehaven blev præsenteret for i går, står der blandt andet:
"Jeg kan aldrig takke dem nok for at passe på min søn. Uanset hvor mange mængder chokolade jeg kommer med, så føles det ikke som nok. Jeg har brug for at de som sted, som personale og som mennesker bliver anerkendt for deres kæmpe indsats, de yder hver dag de går på arbejde, og det håber jeg, I kan hjælpe mig med”.
De rummer børnene og giver dem så meget omsorg. Det er sådan et dejligt hus at komme ind i.
Samtidig har Anja Højte valgt, at Hjem-Is bilen kommer forbi børnehaven i morgen klokken 10, hvor alle børn og personalet er klar til at nyde en is.
- Man kan mærke, at de mennesker, der arbejder der, elsker deres arbejde. De leger med børnene, de træner dem. De rummer børnene og giver dem så meget omsorg. Det er sådan et dejligt hus at komme ind i, siger Anja Højte.
Glæder sig til at give børnene is
Personalet i børnehaven er glade for anerkendelsen.
- Det er ikke hver dag, vi får sådan en cadeau og ros. Vi synes jo bare, at vi passer vores arbejde. Her på Bamsestuen har vi mange børn med epilepsi, så det er ikke første gang, at vi står i sådan en situation. Vi er nødt til at kunne handle i akutsituationer. Og vi har været her i mange år, så vi er ikke helt grønne, fortæller Marianne Jul Petersen.
- Vi glæder os til, at børnene kommer med ud, når Hjem-Is bilen kommer, og de rent faktisk må få noget. Det er helt sikkert, at det vil vække stor jubel. Det er fantastisk, at Valters forældre har valgt at stille det her på benene, siger Marianne Jul Petersen.
Artiklen fortsættes under billedet.
Men ifølge familien er roserne slet ikke for meget.
- Der er en tendens til, at rigtig mange kan brokke sig. Vi glemmer, når tingene går godt. På trods af, at Valter er syg, og det her er det liv, vi skal leve i mange år fremover, så har jeg brug for at fortælle, at det kan godt fungere, fortæller Anja Højte.