De nye raketter - børn springer ud i at blive skoleparate

Børnene i Børnehuset Troldehaven tager et symbolsk spring mod at blive klar til at gå i skole.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Børnehuset Troldehaven i Neder Vindinge ved Vordingborg blev det fejret tidligere på ugen, da børnene tog det første spring mod at blive skoleparate. 

Et symbolsk hop

Under nedtælling og tilråb fra andre børn og de voksne sprang 36 børn ud fra legetårnet. 

- Det sker for at symbolisere, at de nu springer ud i noget nyt, forklarer afdelingsleder Anita Pedersen, som har indsendt ovenstående video.

Det næste år skal børnene bruge til at blive klar til at gå i skole ved at blive styrket socialt, men de skal også lære både tallene og bogstaverne. Og i august 2017 begynder de så i skole for alvor.

Jordbær og bobler

Som det hører sig til, blev dagen selvfølgelig fejret med lidt lækkert at spise. Der blev serveret både jordbær dyppet i chokolade og saftevand med bobler.

Anita Pedersen er medlem af ØSTHOLDET.


Nyhedsoverblik