De kæmper om at styre et budget på mere end 18 milliarder kroner

TV ØST giver dig overblikket i Region Sjælland op til regionsrådsvalget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) overraskede de fleste, da han i december sidste år offentliggjorde, at han ikke genopstiller som formand for Region Sjælland.

Nu øjner Dansk Folkepartis Peter Jacobsen muligheden for at blive regionrådsformand, mens de to store partier, Venstre og Socialdemokratiet, begge stiler med debutanter som spidskandidater på den regionalpolitiske scene.

TV ØST har samlet det, du behøver for at få overblikket i Region Sjælland, hvor kandidaterne kæmper om 41 pladser i regionsrådet.

Få overblikket

Du kan den 21. november sætte kryds ved 18 forskellige partier eller lister
A:
 Socialdemokratiet
B: Radikale Venstre
C: Konservative
D: Nye Borgerlige
E: Retsforbundet
F: SF
G: Guldborgsundlisten
H: Stram Kurs
I: Liberal Alliance
J: Bent A. Jespersen
K: Kristendemokraterne
L: Lokallisten Lolland
O: Dansk Folkeparti
P: Din Stemme
R: Kommunisterne
V: Venstre
Ø: Enhedslisten
Å: Alternativet

Inden valget er regionsrådet fordelt sådan
V:
 13 mandater
A: 11 mandater                                                      
O: 7 mandater                                                                                      
Ø: 4 mandater
C: 2 mandater                            
F: 2 mandater
B: 1 mandat                                                              
I: 1 mandat                                   

Stemmeprocent
Ved regionsrådsvalget i 2013 lå stemmeprocenten på 73,58 procent, hvilket svarer til 472.340 stemmer.

Stemmeslugere
Stemmeslugerne ved regionsrådsvalget i 2013 var:
Jens Stenbæk (V): 23.302Steen
Bach Nielsen (S): 14.922
Peter Jacobsen (DF): 11.099
Kirsten Devantier (V): 8.265

Nuværende regionsrådsformand 
Jens Stenbæk (V)

Tiltræder i januar 2018
Medlemmerne af Regionsrådet bliver valgt for fire år ad gangen, og deres mandat udløber den 31. december det år, hvor det nye regionsvalg har fundet sted. Det nye Regionsråd tiltræder derfor den 1. januar 2018.

Region Sjællands hovedopgaver er
Drift og udvikling af sygehuse.
Drift og udvikling af psykiatri og sociale tilbud.
Regional trafikplanlægning.
Bekæmpelse af jordforurening.

Budget på over 18 milliarder kroner
Region Sjællands budget er på 18,4 milliarder kroner (2017). Her er sundhedsområdet den største post, hvor regionen ventes at bruge 17,2 milliarder kroner på sundhed. Det er over 90 procent af det samlede budget.

Derefter følger socialområdet med 679 millioner kroner og regional udvikling med 566 millioner kroner.

Nyhedsoverblik