Nyheder fra din hverdag

Danskere efter debat: Præster må gerne tale med de døde

Gislinge Kirke. Arkiv

Dyreclairvoyance i Gislinge Kirke ved Holbæk har skabt heftig debat. Men en stor del af danskerne mener godt, at folkekirke og clairvoyance kan følges ad.

Et arrangement om dyreclairvoyance i Gislinge Kirke vakte for nogle uger siden opsigt.

Præsten bag, Dorthe Thaulov, blev fritaget for tjeneste og siden indkaldt til en tjenstlig samtale hos biskoppen, og debatten for og imod arrangementet bølgede i det kirkelige miljø.

Men blandt en stor del af befolkningen er der ingen tvivl, skriver Kristeligt Dagblad.

For det bør være muligt at være præst i folkekirken og samtidig tro på clairvoyance eller telepati. Det mener 49 procent af de 1106 adspurgte i en meningsmåling foretaget af Danmarks Statistik for avisen.

25 procent svarer nej, mens resten enten ikke vil svare eller vælger "ved ikke".

Læs også Kom i kontakt med sin afdøde hest: Det er et spørgsmål om tro

Ekspert: Folk sammensætter selv deres tro

Når halvdelen i meningsmålingen ikke ser et misforhold mellem præsterollen og telepati, er det et resultat af, at danskernes religiøsitet er blevet individualiseret. Det forklarer religionssociolog Peter Lüchau.

Når man selv sammensætter sin tro, er der ikke langt til også at acceptere, at præster kan tro på noget, der ellers ligger uden for kristendommen,

Peter Lüchau, religionssociolog 

- Man trækker på en række forskellige religiøse traditioner, man finder meningsfulde, hvor man for eksempel både kan være medlem af folkekirken og samtidig have krystaller liggende derhjemme.

- Når man selv sammensætter sin tro, er der ikke langt til også at acceptere, at præster kan tro på noget, der ellers ligger uden for kristendommen, siger han til Kristeligt Dagblad.

Åndelighed hænger ikke sammen med clairvoyance

Den afslappede holdning passer dog dårligt til folkekirkens selvforståelse.

Der har næsten altid været et tydeligt misforhold mellem folkereligiøsiteten og den teologi, præster bliver undervist i på de teologiske læreanstalter.

Peter Lodberg, professor i teologi, Aarhus Universitet

Kirkens bekendelsesgrundlag levner nemlig ikke meget plads til samtaler med de døde. Det forklarer Peter Lodberg, der er professor i teologi ved Aarhus Universitet. 

Åndelighed skal i folkekirken altid relateres til et gudsforhold, siger han til Kristeligt Dagblad, og det er ikke tilfældet med hverken clairvoyance eller telepati.

Når halvdelen af danskerne alligevel mener, at tingene kan kombineres, vidner det om en spænding mellem den officielle bekendelseskristendom og den uofficielle folkereligiøsitet.

- Der har næsten altid været et tydeligt misforhold mellem folkereligiøsiteten og den teologi, præster bliver undervist i på de teologiske læreanstalter.

- Det er prisen, den evangelisk-lutherske kirke må betale for at være en folkekirke, siger han til avisen.

 /ritzau/

Tip os Har du et godt tip?