Dansker genvinder VM-sølv i 200 meter enerkajak

Emma Aastrand Jørgensen kan for andet år i træk kalde sig VM-sølvvinder i 200 meter enerkajak.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo cementerede søndag sin status som verdens næstbedste kvindelige roer i disciplinen 200 meter enerkajak.

Danskeren kom nemlig over mållinjen som nummer to, da der blev afholdt VM-finale i portugisiske Montemor-o-Velho.

Jørgensen fik dermed VM-sølv på distancen for andet år i træk.

Hendes medalje er den første, som Danmark har vundet ved dette års mesterskaber.

Søndagens finale blev vundet i overbevisende stil af den forsvarende verdensmester, Lisa Carrington fra New Zealand. Det er sjette år i træk, at Carrington tager VM-guldet på 200 meter-distancen.

0,4 sekunder mellem andenpladsen og tredjepladsen.

Tættere var kampen om sølvet.

Der var således kun 0,4 sekunder mellem Emma Aastrand Jørgensen på andenpladsen og svenske Linnea Stensils på tredjepladsen.

Der er flere muligheder for danske medaljer søndag.

Senere deltager René Holten Poulsen i finalen i 5000 meter enerkajak.

De danske kvinder i firekajakken ror ligeledes VM-finale på 200 meter-distancen søndag eftermiddag.


Nyhedsoverblik