Nyheder fra din hverdag

Danske skoleelever løber for et godt formål

00:51

Hele 115.000 danske skoleelever deltager i Team Rynkeby Skoleløbet - 163.000 elever i Danmark, Sverige, Norge og Finland til sammen. Video: TV ØST

Hele 115.000 danske skoleelever deltager i Team Rynkeby Skoleløbet - 163.000 elever i Danmark, Sverige, Norge og Finland til sammen.

1 af 2

115.000 danske skoleelever løber fredag for Børnelungefonden i forbindelse med Team Rynkeby Skoleløbet.

I dag, fredag, er der skoleløb. 

Hele 115.000 danske skoleelever deltager i Team Rynkeby Skoleløbet - 163.000 elever i Danmark, Sverige, Norge og Finland til sammen.

I Danmark afvikles løbet til fordel for Børnelungefonden. 

Én af de elever, som løber for et godt formål, er Ludvig Vesterhjorth, der går i 5. klasse på Holmegaard Skolen i Fensmark. 

Det var hårdt, men også sjovt. Det går til et godt formål

Ludvig Vesterhjorth, 5. klasse, Holmegaard Skolen

Han har netop løbet tolv runder af den 800 meter lange bane. 

- Det var hårdt, men også sjovt. Det går til et godt formål, siger han til TV ØST.

- Jeg synes, det er en rigtig god ting, at vi løber for dem. Mest, fordi det er rigtig synd at se alle de små børn. 

Så det i tv i morges

Deltagerantallet er cirka 55 procent højere end sidste år og næsten fem gange så stort som i 2015, hvor løbet blev afholdt for første gang. 

Alle børn på Holmegaard Skolen har fået udleveret en sponsorseddel, hvor familie, venner og andre kan sponsorere børnene.

Ludvig Vesterhjorth havde hørt om lungesygdommen i fjernsynet i morges. 

- Der hørte jeg om en pige, som var ramt af det. Det var meget trist, siger Ludvig Vesterhjorth.

- Jeg så, at hun ikke havde de samme fordele, som vi har. Hun var meget mere spærret inde. Nogle steder skulle hun gå med maske på. Derfor tænkte jeg, at vi skulle give den ordentlig gas i dag, så vi kunne tjene flere penge.

Se mere om løbet i denne video fra Team Rynkeby:

 

Tip os Har du et godt tip?