Dansk Mølledag: 24 møller kunne besøges her i regionen

En af landets ældste stubmøller står i Maribo. Søndag kunne man komme og se den og 23 andre møller her i regionen til Dansk Mølledag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den mørke stubmølle på Frilandsmuseet i Maribo svingede søndag sine hvide vinger ved Dansk Mølledag.

- Hvor er det herligt, at vi har sådan noget, og at man bevarer det, siger en af dagens besøgende, Hans-Jørgen Færk fra Næstved.

Oprindeligt malede den gamle stubmølle korn på Fejø, men i 1924 blev den flyttet til Frilandsmuseet i Maribo.

Her regnede man med den var et par hundrede år gammel, men ved en istandsættelse i 2009 ventede en overraskelse:

- Da kunne vi datere den tilbage til 1594, og det betyder så, at den er en af Danmarks to ældste møller, som stadigvæk er "i live", hvis man kan sige det sådan, siger Lotte Sjørup Mathiesen, Formidlingsinspektør, Museum Lolland-Falster.

Et industrielt vidunder

Stubmøllen var et industrielt vidunder, da den kom til landet i 1200-tallet, og det fascinerer bl.a. Karin Nielsen fra Maribo, som også var forbi og se stubmøllen på Frilandsmuseet i Maribo:

- Vi har i dag en forestilling om, at denne her generation har opfundet alt, hvad der ligesom er værd at opfinde, men det er jo startet for mange hundrede år siden, ik? Vi står på skuldrene af mange generationer.

Her i regionen havde i alt 24 vand- og vindmøller inviteret folk indenfor på Dansk Mølledag 2017.

 

 


Nyhedsoverblik