Dansk lettelse på trods af brexit-told

Smør og svinekød er blandt de få varer, som briterne varsler told på. Dansk Folkeparti vil have regeringen til at protestere overfor Mays regering.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De danske landmænd bliver blandt de allerførste til at mærke konsekvenser, hvis brexit den 29. marts bliver gennemført uden en skilsmisseaftale med EU.

Alligevel er der lettelse at spore hos de danske eksportører, skriver Jyllands-Posten.

- Det kunne have været meget værre, siger Lars Albertsen, eksportdirektør i Danish Crown, der forudser prisstigninger for koncernens britiske kunder på 3-6 procent.

udklip.jpg
Læs også
1.000 lokale arbejdspladser risikerer at forsvinde ved Brexit
udklip.jpg
Læs også
1.000 lokale arbejdspladser risikerer at forsvinde ved Brexit

Det står klart, efter den britiske regering onsdag satte et stop for års spekulationer ved at offentliggøre de konkrete toldsatser, der vil blive opkrævet på især landbrugsprodukter, men også på varer som biler, tekstiler og keramik fra de øvrige EU-lande.

Det tredjestørste eksportmarked for danske fødevarer

Storbritannien er det tredjestørste eksportmarked for danske fødevarer, hvilket de seneste to år har fået branchen til at advare om tab af op til 75 procent af eksporten.

I det lys er der nu lettelse over, at tolden ikke bliver endnu højere. For eksempel bliver satsen 9 euro pr. 100 kg saltet bacon og 20,6 euro pr 100 kg skinke. De fleste smørtyper ligger på 60,5 euro per 100 kg.

Læs også
40 nye ansatte hos Danish Crown - 18-årige Nathasja følger i familiens fodspor
Læs også
40 nye ansatte hos Danish Crown - 18-årige Nathasja følger i familiens fodspor

Alligevel udløser det britiske træk politisk bekymring i Danmark. Ikke mindst fordi Irland bliver undtaget.

- Regeringen må tage det her op med den britiske regering. Vi skal ikke finde os i at blive den store taber, mens irske landmænd får en konkurrencefordel, siger EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF).

Forskelsbehandlingen mellem Irland og andre EU-lande er ret åbenlyst i strid med reglerne i verdenshandelsorganisationen WTO, vurderer professor Alan Winters, direktør for ekspertgruppen UK Trade Policy Observatory.

Forbereder sig på et brud uden aftale

Det britiske parlament har afvist premierminister Theresa Mays udtrædelsesaftale med EU.

Onsdag tilkendegav et flertal i parlamentet, at det også er imod at forlade EU uden en aftale. Torsdag ventes parlamentet at diskutere en udsættelse af brexit.

Men da det hele er uvist, forbereder begge sider sig nu intenst på et brud uden aftale den 29. marts.


Nyhedsoverblik