I 2050 skal danske kartofler, gulerødder og bøffer produceres uden at belaste klimaet.
Sådan lyder visionen fra de danske landmænd og fødevarevirksomheder, som Landbrug & Fødevarer står i spidsen for.
Det kræver ifølge direktør Anne Lawaetz Arhnung en stor indsats fra branchen selv, men det er også nødvendigt, at det offentlige bruger flere penge på forskning og kompenserer landmænd, der gør en ekstra indsats for klimaet.
- Vi vil gerne tage ansvar for den globale udfordring, hvor der er behov for mere mad, som samtidig skal produceres på en mere bæredygtig måde, siger hun.
Vil tage jord ud af produktion
Landbruget står i dag for cirka en femtedel af Danmarks CO2-udledning.
Ifølge Landbrug & Fødevarer kan halvdelen skæres frem mod 2050 ved at bruge metoder, der allerede er kendte i dag.
Det handler blandt andet om tage jord ud af produktion, der ligger lavt og ofte tæt på vand - kendt som lavbundsjorde. Det indeholder meget kulstof og udleder store mængder CO2.
- Det er en temmelig dyr og stor øvelse. Samtidig ved vi, at det er noget af det, der virker allerbedst i forhold til at reducere CO2.
- For at det kan ske på en så hurtig og effektiv måde, har vi brug for, at staten bidrager økonomisk, siger Anne Lawaetz Arhnung.
For at nå i mål i 2050 har vi brug for, at staten også stiller nogle penge til rådighed – herunder til forskning
Andre kendte løsninger er blandt andet at genbruge gylle til biogas, bruge nye teknologier i staldene, forbedre dyrenes foder og avle på dyr, der udleder færre gasser.
Vil have staten til at investere mere i forskning
Den anden halvdel af C02-reduktionen er mere usikker, da det kræver, at der bliver udviklet nye løsninger de kommende år.
Det kan for eksempel være udvikling af vacciner, så køer ikke udleder så meget gas, når de prutter og bøvser.
Derfor skal der investeres mere i forskning, mener Landbrug & Fødevarer, der selv bruger et tocifret millionbeløb årligt på den front.
- For at nå i mål i 2050 har vi brug for, at staten også stiller nogle penge til rådighed – herunder til forskning.
- Det er et fællesskab, hvor vi selv byder yderligere ind, men også vil have det omgivende samfund med, siger Anne Lawaetz Arhnung.
En ambitiøs vision
Hos Klimarådet kalder formand Peter Møllgaard visionen ambitiøs.
- Jeg synes, at det er fantastisk, hver gang en sektor melder sig ind i kampen. Det er et godt udgangspunkt. Det næste er, at vi skal se handling, og det skal bredes ud til den enkelte landmand, siger han.
Peter Møllgaard vurderer, at det både er branchen selv og det offentlige, som skal betale for at nå i mål.
- Jeg tror, at det kan være et miks af offentlige og private midler.
- Jeg tænker også, at der kan være en forretningsmodel for landbruget i at producere klimavenlige produkter, siger Peter Møllgaard.