Det vi har sammen

Dansk Industri om at få flygtninge i job: Sprog er et stort problem

Sproget er en vigtig del, når flygtninge skal i arbejde. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Et nyt projekt skal skaffe flere flygtninge i arbejde her i regionen. Et projekt, der begejstrer Dansk Industri.

På virksomheden Palle Knudsen Kunststoffabrik i Præstø er fem ud af de 50 medarbejdere flygtninge.

Den helt store udfordring for dem og deres danske kollegaer har været det svære danske sprog.

- Sprog er uden undtagelse et stort problem, fortæller direktør på virksomheden Peter Rosenkrands.

Sprog er en barriere og en afgørende faktor for, om det lykkes at få flygtninge i arbejde

Peter Rosenkrands, direktør og næstformand i DI Sydsjælland

Ud over at være direktør på Palle Knudsen Kunststoffabrik, der blandt andet laver slanger og rør af plastik, er Peter Rosenkrands også næstformand i Dansk Industri (DI) Sydsjælland.

Vordingborg Kommune har netop sat et nyt samarbejde med sprogskolen Clavis iværk. Projektet skal få flere flygtninge i arbejde.

Ifølge Peter Rosenkrands har projektet manglet.

- Jo hurtigere vi får de her mennesker ud af flygtningecentrene og ud på arbejdsmarkedet, jo bedre er det. De bliver jo passive af at sidde på sådan et flygtningecenter. Når de så kommer ud på en arbejdsplads, hvor de skal yde otte-ni timer om dagen efter at have været passiv i måneder og måske været udsat for stress, er det rigtig hårdt for dem. Og det er ikke optimalt, siger han.

Må tage et ansvar

Peter Rosenkrands har selv taget en beslutning om at hans virksomhed skal tage et samfundsmæssigt ansvar og ansætte flygtninge. Men sproget er en særlig udfordring ved flygtningene, som man ikke kommer udenom, mener Peter Rosenkrands.

- Sprog er en barriere og en afgørende faktor for, om det lykkes at få flygtninge i arbejde. Du kan have masser af faglighed, men hvis du skal forstå instrukser til for eksempel kvalitetsstyringssystem og kommunikere med dine kollegaer, så er det afgørende, at du har et minimum af kendskab til dansk.

Og det er netop her, der dukker et dilemma op.

- Skal de hurtigt ud på arbejdsmarkedet, for at de ikke mister deres momentum eller skal de kunne noget sprog først? Jeg har ikke løsningen på det. Jeg ved bare, at jo længere tid de sidder og venter, jo mindre parate er de til at være aktive igen, siger Peter Rosenkrands.

VIVE peger også på sproget

Hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er de enige i, at sproget er en del af barrieren, når det handler om at få ikke-vestlige flygtninge eller familiesammenførte i job.

Du har en ligeså stor opgave med at sørge for at den eksisterende arbejdsstyrke og medarbejdere er indforstået

Peter Rosenkrands, direktør og næstformand i DI Sydsjælland

- En hel del af de ikke vestlige udlændinge, der kommer til Danmark har ikke ret meget uddannelse, ikke ret meget arbejdserfaring og mange af dem taler i de første år ikke særlig godt dansk. Og så er det utrolig svært at komme ind på det danske arbejdsmarked, siger Frederik Thuesen, seniorforsker hos VIVE.

Det er ikke kun sproget, der er en udfordring, når flygtninge skal i arbejde. Peter Rosenkrands har selv oplevet på sin virksomhed, hvor vigtigt det er at involvere de eksisterende medarbejdere.

- Det er vigtigt, at man som virksomhed ikke kun har fokus på at få en flygtning ind og få introduceret flygtningen til arbejdsopgaverne. Du har en ligeså stor opgave med at sørge for, at den eksisterende arbejdsstyrke og medarbejdere er indforstået, orienterede og i realiteten accepterer, at nu kommer der mennesker med en anden baggrund, siger Peter Rosenkrands.

Læs også For få flygtninge kommer i job - det skal nyt projekt lave om på

Kæphesten

Som både direktør og næstformand i DI har Peter Rosenkrands et bud på, hvordan kommunerne kan være med til at få endnu flere flygtninge i arbejde hurtigere.

- Min kæphest er, at kommunerne skal kende deres virksomheder. Jo bedre de kender deres virksomheder, jo hurtigere kan de screene de mennesker, der er klar til at komme ud på en arbejdsplads. Der vil være steder, hvor der ikke er brug for de store sprogkundskaber og andre steder, hvor der er stort behov for både faglighed og sprog. Og det er jo her, styrken skal ligge – at du ved præcist, hvilke virksomheder, der har hvilke behov, siger han.

Frederik Thuesen fra VIVE peger på, at der er mange gode initiativer med virksomhedspraktik og løntilskudsordninger rundt om i kommunerne. Men han har også et bud på, hvad der kan også kan hjælpe med at få flygtninge i job.

- Der er udenlandsk forskning, der peger på, at det, at flygtninge eller familiesammenførte får noget netværk, betyder noget. Det kan man arbejde mere med herhjemme. Det er vigtigt, de får danske kontakter, fordi det kan hjælpe til at forstå, hvordan man begår sig i det danske samfund og på en dansk arbejdsplads, siger han.

Tip os Har du et godt tip?