Dansk grænsekontrol bliver helt som ventet forlænget

Inger Støjberg mener, at grænsekontrollen har haft præventiv virkning, fordi indrejse- og asyltallene er lave.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danmark forlænger den midlertidige grænsekontrol frem til 12. maj, sådan som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) allerede har varslet ville ske.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det sker, efter at EU's ministerråd i denne uge har vedtaget en henstilling om, at Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Østrig kan opretholde den midlertidige grænsekontrol i yderligere tre måneder.

Den midlertidige grænsekontrol i Danmark har været gældende siden 4. januar 2016.

Og Inger Støjberg mener altså, at der er grund til at lade den fortsætte.

- Grænsekontrollen har givet de danske myndigheder langt bedre mulighed for at håndtere migrations- og flygtningestrømmen og sikre ro og orden i Danmark.

- Vi oplever lige nu lave indrejse- og asyltal i Danmark, og grænsekontrollen må anses for at have haft en præventiv virkning, siger hun i en pressemeddelelse.

- Der er ingen tvivl om, at det fortsat er nødvendigt med grænsekontrol - også set i lyset af den terrortrussel, der er i Europa, mener Inger Støjberg.


Nyhedsoverblik