Dansk Folkeparti splittes: To byrådsmedlemmer går i protest mod gruppeformand

Der er alt for meget topstyring og dårligt samarbejde i Dansk Folkepartis gruppe i Guldborgsund. Nu går to byrådsmedlemmer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dansk Folkeparti mister de to byrådsmedlemmer Lis Magnussen og Mette Møller i byrådet i Guldborgsund Kommune. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

De to trækker sig i protest mod det, som de betegner som partiets benhårde oppositionspolitik i kommunen. De mener, at især folketingspolitikeren og gruppeformanden René Christensen dominerer for meget i byrådsarbejdet, og dikterer, hvad de skal gøre og mene. Især efter valget, hvor partiet var tæt på at vinde borgmesterposten, er stemningen blevet dårlig, siger de to politikere.

Lis Magnussen
Læs også
DF’er forlader partiet: Det er en lettelse
Lis Magnussen
Læs også
DF’er forlader partiet: Det er en lettelse

René Christensen siger til avisen, at han ikke kan genkende det billede, som de to tegner af partiet. Han beklager, at de to har forladt partiet, men fastslår at det står dem frit for. Han fastslår dog, at partiet i byrådet kun har ført den politik, som partiet blev valgt på.

René Christensen fik 6.457 personlige stemmer til kommunalvalget, mens Lis Magnussen fik 126 og Mette Møller fik 66. De to vil nu fortsætte det politiske arbejde som løsgængere, og vil måske senere søge optagelse i et andet politisk parti, siger de til avisen.


Nyhedsoverblik