Dansk Folkehjælp: Behovet for julehjælp eksploderer

85 procent flere har ansøgt om julehjælp hos Dansk Folkehjælp, der peger på kontanthjælpsloftet som årsagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Langt flere danskere end tidligere har brug for hjælp til at komme igennem julen.

Det er konklusionen hos Dansk Folkehjælp med få dage tilbage af perioden, hvor familier kan søge om julehjælp.

I 2016 har organisationen indtil søndag modtaget 13.560 ansøgninger mod 7300 sidste år, hvilket svarer til 85 procent flere.

quote Vi er overraskede over de mange ansøgninger, vi har modtaget, og som vi stadig modtager frem mod deadline 1. december ved midnat

Klaus Nørlem, generalsekretær hos Dansk Folkehjælp

Det skriver Dansk Folkehjælp i en pressemeddelelse.

- Vi er overraskede over de mange ansøgninger, vi har modtaget, og som vi stadig modtager frem mod deadline 1. december ved midnat, siger generalsekretær Klaus Nørlem.

Rekordmange kommer til at gå forgæves efter julehjælp

- Men det står også lysende klart, at der bliver rekordmange familier, som kommer til at gå forgæves efter julehjælp.

Dansk Folkehjælps statistikker viser blandt andet, at kontanthjælpsloftet spiller en væsentlig rolle i stigningen af ansøgninger.

Mere end 40 procent af de ansøgende familier er nemlig ramt af loven, der trådte i kraft 1. oktober.

Samtidig er godt 20 procent ramt af 225-timers reglen.

Kolonialvarekurv og nogle gavekort

Dansk Folkehjælp er en af 18 foreninger, der får støtte til julehjælpen af staten. I alt modtager foreningerne 3,9 millioner.

Det er tiende år i træk, at Dansk Folkehjælp uddeler julehjælp. Julehjælpen, der har en værdi af 1500 kroner, består af en kolonialvarekurv og nogle gavekort.

Som noget nyt kan man i år ansøge elektronisk.


Nyhedsoverblik