Dansk Byggeri glæder sig over udenlandsk arbejdskraft: - Vi mangler hænder

Byggeplads i Ringsted.

Flere østeuropæere tager turen til Sjælland for at arbejde på byggepladser. Det er godt ifølge Dansk Byggeri, fordi der mangler arbejdskraft.

Der bliver flere og flere østeuropæere på de sjællandske byggepladser.

Siden 2012 er tallet mere end fordoblet, og især de senere år er der kommer flere. Det viser tal fra Dansk Byggeri. Antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen er steget fra 678 i 2011 til 1732 i 2017.

Og den udvikling er god, mener brancheorganisationen Dansk Byggeri. 

- Som udgangspunkt står vi og mangler hænder i øjeblikket på de sjællandske byggeplads. Så det er jo positivt, at nogle kan komme og hjælpe os, når vi står med den her akutte mangel på håndværkere på nuværende tidspunkt, siger Jesper Toftebjerg Andersen, der er formand for Dansk Byggeri Sjælland og Lolland-Falster.

Det er positivt, at man kan se, der er flere, der rent faktisk bosætter sig i Danmark, hvilket betyder, at de bliver i landet og betaler SKAT til Danmark

Jesper Toftebjerg Andersen, formand for Dansk Byggeri Sjælland og Lolland-Falster

Men den præmis køber de ikke hos fagforbundet 3F. De har på nuværende tidspunkt 2000 arbejdsløse bygningshåndværkere i 3F's arbejdsløshedskasse.

- Det der med, at der ikke er nogen arbejdskraft, det er en skrøne. Hvis der var lidt færre udenlandske medarbejdere, ville der formentlig være flere danskere i arbejde. Vi er sådan set ikke i tvivl om, at danskerne ville få arbejdet først, hvis der ikke var den her lønddumping, som vi ser i byggebranchen, siger Palle Bisgaard, der er næstformand i 3F's byggegruppe. 

Han understreger, at 3F byder udenlandsk arbejdskraft velkommen, hvis de er ansat under de samme vilkår som danskere med en tilsvarende løn og tilsvarende pension.

Flere bosætter sig på Sjælland og Lolland-Falster

De udlændinge der kommer for at arbejde på de sjællandske byggepladser, bosætter sig også i Danmark i højere grad, end tidligere. Især på Sjælland.

Antallet af udenlandske bygge- og anlægsarbejdere med bopæl i Sjælland og Lolland-Falser er mere end fordoblet siden 2012.

Grunden til de kommer op og hjælper os på nuværende tidspunkt, er jo fordi vi mangler folk, så de tager jo ikke decideret en arbejdsplads fra én anden

Jesper Toftebjerg Andersen, formand for Dansk Byggeri Sjælland og Lolland-Falster

- Det er også positivt, at man kan se, der er flere, der rent faktisk bosætter sig i Danmark, hvilket betyder, at de bliver i landet og betaler SKAT til Danmark, så det er jo dejligt, siger formand Jesper Toftebjerg Andersen.

Byggebranchen har råbt på arbejdskraft de sidste mange år, og derfor står man ifølge den lokale formand fra Dansk Byggeri akut og mangler arbejdskraft.

Artiklen fortsætter under billedet.

Krzysztof Cwynar er fra Polen og arbejder for Holbøll A/S som maskinchauffør.

- Der bliver bygget så meget på Sjælland, og derfor er der underskud på håndværkere. Men også mangel på lærlinge i håndværksfaget, er en af vores store udfordringer. Derfor er vi nødt til at kigge os rundt omkring i Europa, om der er nogen, der kan hjælpe os, og det er der heldigvis nogen, der kan, siger Jesper Toftebjerg Andersen.

Afviser social dumping

Udenlandsk arbejdskraft har været under massiv kritik i forhold til at skabe social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i Danmark til en langt lavere løn og ringere arbejdsforhold, end deres danske kollegaer.

Udenlandske arbejdere er også blevet beskyldt for at komme og tage danskernes job. Men formanden for Dansk Byggeri afviser pure, at der i dette tilfælde foregår nogle af delene.

- Grunden til de kommer op og hjælper os på nuværende tidspunkt, er jo fordi vi mangler folk, så de tager jo ikke decideret en arbejdsplads fra én anden. Det er jo ikke fordi, vi står med håndværkere, der ikke kan få arbejde. Det her er et decideret udtryk for, at vi står og mangler håndværkere lige nu, siger Jesper Toftebjerg Andersen fra Dansk Byggeri.

SOCIAL DUMPING

Social dumping er et udtryk der bruges om en række forskellige fænomener. Fællesnævneren er at disse fænomener på den ene eller anden måde sætter arbejdstagernes løn- og arbejdsvilkår under pres eller undergraver de institutioner, der er med til at opretholde disse vilkår.

For eksempel bruges begrebet social dumping også om situationer, hvor udenlandske virksomheder udfører opgaver i Danmark uden at leve op til danske love og regler om fx SKAT, arbejdsmiljø eller social sikring.

Se mere

Han afviser ligeledes, at de østeuropæere der kommer herop for at arbejde, ikke bliver ansat på ordentlige vilkår og får en ordentlig løn:

- Når en udenlandsk medarbejder kommer, melder de sig i noget, der hedder RUT-kartoteket. Det vil sige, at når de kommer på en byggeplads, skal de skrive, hvor lang tid de er der, så bliver det sendt ind, og så kan det respektive fagforbund komme ud og holde et møde med dem og holde øje med, at de får den rigtige løn, som stemmer med overenskomsten, siger formand Jesper Toftebjerg Andersen.

- Der er sikkert brodne kar

Ifølge næstformanden i 3F's byggegruppe har RUT-kartoteket dog ikke noget med hverken løn eller arbejdsvilkår at gøre, men en registrering af, hvor udenlandske medarbejere er ansatte. Ifølge tal fra 3F er der 10 pct. af de udstationerende virksomheder, der ikke registrerer sig.

Der er sikkert brodne kar, som i alle andre brancher, men som udgangspunkt er dem, som jeg er i berøringsflade med, ansat i overenskomstmæssige lønninger

Jesper Toftebjerg Andersen, formand for Dansk Byggeri Sjælland og Lolland-Falster

- Det betyder, de bryder loven, og det anmelder vi i den grad, vi finder ud af det. Det gør vi ofte. Så anmelder vi det til Arbejdstilsynet, som så tager vi ud og giver dem en bøde. Efter vores opfattelse er bøden alt for lille, da det er den eneste forpligtigelse, der er for udstationerende virksomheder, siger Palle Bisgaard fra 3F.

Formanden for Dansk Byggeri understreger dog også, at man skal være opmærksom, at de firmaer, man bruger som underentreprenører, har overenskomst og ordentlige forhold for dem.

- Der er sikkert brodne kar, som i alle andre brancher, men som udgangspunkt er dem, som jeg er i berøringsflade med, ansat i overenskomstmæssige lønninger, siger Jesper Toftebjerg Andersen.

Sæsonbetonet rekruttering er ikke et problem

Der er forskellige typer af arbejdere, der kommer til Danmark. Der er dem, der bosætter sig, der er dem der pendler frem og tilbage hver dag, og så er der dem der udfører et arbejde midlertidigt og tager tilbage til hjemlandet. Det er typisk de østeuropæere, som kommer om sommeren.

- Der er mere gang i den om sommeren, end om vinteren. Vinteren sætter en decideret stopper for, at der ikke er ligeså meget knald på. Som udgangspunkt har jeg indtryk af, at den udenlandske arbejdskraft er sæsonbetonet, siger Jesper Toftebjerg Andersen.

Men at der er en cirkulation af arbejdskraft, er ikke noget problem, mener den lokale formand for Dansk Byggeri. 

- For manges vedkommende kommer de jo for at tjene penge. Og man må gå ud fra, at det pågældende firma, der har rekrutteret dem har sørget for, at de er uddannet til det, de skal lave, så der ikke opstår problemer på byggepladsen siger han.

Rent sprogmæssigt er det ifølge formanden heller ikke en udfordring, at der er en broget medarbejder stab på en byggeplads. 

- De fleste af de mennesker, der kommer herop, kan tysk og engelsk, og det tror jeg også mange af os danskere kan. Og så er der også mange, der får arbejde via rekrutteringsbureauer, som gør, at de har været her før og kan sproget, siger Jesper Toftebjerg Andersen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App