Det vi har sammen

Dansk Autohjælp lukker stationer: Vil dække Nordvestsjælland fra én station

Den nye station skal ifølge Beredskabsinfo være på plads den 1. august 2017, hvor der også sker andre ændringer i Dansk Autohjælp. Foto: TV ØST

Fremover vil Dansk Autohjælp dække hele Nordvestsjælland fra en enkel station i stedet for de nuværende tre stationer.

Dansk Autohjælp lukker to stationer

Du ringer til dem, hvis du kører i grøften eller har problemer med at starte bilen.

Siden stiftelsen af SOS Dansk Autohjælp tilbage i 1979 er de velkendte gullige kørertøjer rykket ud til et adskillige trafikulykker og andre situationer i trafikken, der krævede beredskabets hjælp.

Men inden længe bliver der skåret i antallet af stationer i det nordvestsjællandske, hvorfra Dansk Autohjælp drøner af sted. Efter planen vil Nordvestsjælland nemlig gå fra tre til en enkel station.

Det skriver Beredskabsinfo.

Ny station bliver placeret i Tølløse

Den nye station vil blive placeret i Tølløse og erstatter dermed selskabets nuværende stationer i Nykøbing Sjælland, Kalundborg og Nr. Jernløse. Samtidig skal et nyt disponeringscenter overtage styring af alle Dansk Autohjælps opgaver på Sjælland.

Ejeren af stationen i Nr. Jernløse, Bo Hansen, stopper selskabet, mens ejerne af stationerne i Nykøbing Sjælland og Kalundborg går sammen om at oprette den nye station ved navn Dansk Autohjælp Nordvestsjælland.

Der skal ansættes flere

Både i Nykøbing Sjælland og Kalundborg har Dansk Autohjælp tre fuldtidsansatte. De følger med til Tølløse, hvor der desuden skal ansættes flere, fordi stationen ligeledes skal dække Holbæk-området, som i dag hører under stationen i Nr. Jernløse. 

Læs også Dansk Autohjælp: Vi begynder at få travlt

Den nye station skal ifølge Beredskabsinfo være på plads den 1. august 2017, hvor der også sker andre ændringer i Dansk Autohjælp.

- Fra 1. august indrettes der et disponeringscenter i Køge, hvorfra alle opgaverne på Sjælland vil blive styret. Det er for at undgå for mange tomme ture. Det er for at gøre det mere rentabelt, og der er også et miljøaspekt i det, siger Lars Hellmann, der sammen med Brian Olsen bliver ejer af Dansk Autohjælp Nordvestsjælland, til Beredskabsinfo.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App