Det vi har sammen

Danmarks eneste specialiserede epilepsihospital har jubilæum

Patienterne på Filadelfia bliver løbende tilset overvåget. Her ses en patient med en hætte af elektroder, der måler hjernens aktivitet.

Målinger af hjerneaktiviteten hos en af Filadelfias patienter.

En af de 53 bygninger Kolonien Filadelfia består af. I dag kaldes hospitalet blot Filadelfia.

Det ser dystert ud, men det er det egentlig ikke. Patienterne på Filadelfia bliver løbende tilset. Her ses en patient med en hætte af elektroder, der måler hjernens aktivitet.

Dette udstyr bliver brugt til at måle patienternes tilstand. En masse små elektroder bliver monteret på patientens hoved og sender information videre til lægerne.

Grundlæggeren, læge Adoplh Sells, mindeplade.

På museet på Filadelfia kan man se, hvordan patienterne i hospitalets tidligere alder blev fikseret i komfortable senge, så de ikke tog skade under anfald.

1 af 8

Filadelfia driver Danmarks første og eneste højt specialiserede hospital for epilepsipatienter, og i år fylder Filadelfia 120 år. Læs historien bag.

Mange tusinde danskere har epilepsi. Faktisk har omkring en procent af befolkningen den, for nogle, belastende nervesygdom.

I Dianalund ligger det første specialiserede behandlingssted for de i dag 50.000 epilepsipatienter. Filadelfia er også landets eneste højt specialiseret hospital for epilepsi.

Dagligt sikrer de cirka 800 medarbejdere, at patienterne kan få behandling og pleje på behørig vis. Og sådan har det været de sidste 120 år.

Et loppemarked skød det i gang

For tilbage i 1897 startede lægen Adolph Sell insitutionen. Han var forundret over, at der ikke var ordentlig behandling af denne gruppe mennesker, som fik pludselige krampeanfald.

- Han var et menneske, der gik foran - hele tiden. Det drejede sig kun om; hvor godt kunne man gøre det for sine medmennesker, fortæller Bent Gaardbo, der er museumsleder på Filadelfia.

Så den engagerede læge holdt et loppemarked for at skaffe penge til den første bygning i hans nye koloni - Anstalten for epileptiske Tersløse (i dag Dianalund).

Kæmpe opbakning til stedet

Det gik dog hurtigt med at få flere bygninger til. For ganske vist rækte datidens lægevidenskab ikke til egentlig behandling af epilepsi, men plejen på Anstalten var bedre end noget, man havde set før.

Så år efter år skød der nye bygninger op. Og det, der var en anstalt, blev til et stort set selvforsynende, lille samfund. Det skulle nemlig, efter doktor Adolph Sells hensigt, fungere mere som et hjem for de syge frem for en anstalt.

- Man søgte statstilskud et par gange i starten, men fik afslag. Så søgte man aldrig mere, siger Bent Gaardbo.

Så med støtte fra indsamlede midler blev der rejst to bygninger om året i en lang periode, og Filadelfia består den dag i dag af 53 bygninger.​

I dag behandler hospitalet også  patienter med erhvervet hjerneskade og søvnforstyrrelser.

Det fejres med kage og 30 liter sovs

I år kan epilepsihospitalet som sagt så fejre 120 års jubilæum. Flaget er hejst, og køkkenet på Filadelfia knokler for at gøre parat til 120 års fødselsdagsfesten fredag aften. Der røres 30 liter sovs op til maden og kagerne bliver pyntet.

Samtlige medarbejdere med ledsagere samt bestyrelsen er inviteret til fest med middag og underholdning, der nok skal få latteren til at rulle. For på de skrå brædder optræder blandt andre den lokale teaterforening med revy.

 

Hvad er epilepsi?

Epilepsi er ikke en enestående sygdom, men nærmere en samlet betegnelse for anfald, der kommer som følge af flere forskellige årsager.

Meget forenklet kan man beskrive epilepsi som en fejl i hjernens ledningsnet. For hjernen fungerer ved at sende elektriske impulser ud i nervesystemet, og det er de impulser, der bliver forstyrret.

På trods af grundige undersøgelser, kan man ikke altid finde den egentlige årsag. Ved nogle epilepstyper, som ses hos børn eller unge, ved man at sygdommen forsvinder af sig selv med alderen.

Nogle af de kendte årsager til epilepsi er:
  • Iltmangel under fødslen.
  • Infektioner (menigitis eller hjernehindebetændelse samt encephalitis (egentlig hjernebetændelse))
  • Anlægs- og udviklingsforstyrrelser i hjernen, ses hyppigere hos børn end hos voksne, men kan give anledning til epilepsi, der først begynder efter 25-30 års alderen.
  • Blodprop i hjernen.
  • Hjerneblødning.
  • Hjernesvulster.
  • Alkoholmisbrug er formentlig også en hyppig årsag til epilepsi.
Kilder: Sundhed.dk og Filadelfia

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App